Indlæser...

Federe end Slangen

Peter Viskinde er bedre end Big Fat Snake, men det siger mest om Big Fat Snake

11:33, 26. jan 2010 | Thomas Treo

Peter Viskinde - har et sikkert greb om populærmusikkens byggeklodser. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Peter Viskinde - har et sikkert greb om populærmusikkens byggeklodser. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Peter Viskinde Band: 'Good Times' (Poplick) Udkommer torsdag 28. januar

Annonce

Både Big Fat Snake og Peter Viskinde led kommercielle nederlag med deres skiver i slipstrømmen på en af de mest latterliggjorte bataljer i dansk showbusiness, men musikalsk står Viskinde tilbage som den, der tabte mindst.

Det siger måske nok mere om rivalerne, for den 56-årige traditionalist virker stadig ikke ligefrem genfødt som geni efter bruddet, og på ’Good Times’ nøjes han med at hoste endnu en habil samling skæringer op.

Uden at udfordre metieren har håndværkeren et sikkert greb om populærmusikkens byggeklodser, og det vemodigt klingende åbningsnummer, ’My Love’s In Vain’, er tilsat mundharpe og iørefaldende refræn en af Viskindes mest vellykkede stiløvelser nogensinde.

Tilfreds med tomgang
Også powerballaden ’Love Goes On’ er en velskabt kliché, men man fornemmer aldrig, at Viskinde drypper hjerteblod i sine simple skabeloner, og modsat de smertelige sange på eksempelvis ’Fodspor i havet’ fra hans gamle makker, Michael Falch, så er der simpelthen for meget hygge og for lidt kunst på fritidsmalerens musikalske værker.

Et tilhørende bonus-album kaldet ’21 sange fra fortiden’ understreger indtrykket af en veteran, der kværner som en gammel jukeboks, der stiller sig tilfreds med tomgang.

Hvis Viskindes sangskrivning kom i klammeri med temperamentet og galskaben fra den allerede legendariske fejde, så ville manden være meget federe.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'