Rødtop ser rødt

Annika Aakjær slipper anarkiet løs som dansk pops svar på Pippi Langstrømpe

15:36, 09. feb 2010 | Thomas Treo

Annika Aakjær - den iltre nordjyde nægter at vokse fra ungpigerollen. (Foto: Martin Dam Kristensen)

Annika Aakjær: 'Missionær' (Playground)

Annika Aakjær fik med 'Lille Filantrop' fra 2008 et mindre gennembrud i slipstrømmen på fortumlede troubadourer som Tue West, Rasmus Nøhr og Thomas Buttenschøn, men modsat drengene krøllede nordjyden tidstypisk snørklet hverdagspoesi og underfundig lune ud af genbrugstøjets ærmer tilsat et anderledes iltert temperament.

Den bramfri tone forstærkes på opfølgeren 'Missionær', der serverer frygtløs civilisationssatire og vulkanagtige følelsesudbrud som brusende udflåd, og også musikalsk intensiverer den 27-årige rødtop sit udtryk med en mørkere tone.

Harmløst klimprende
Navnlig højdepunktet '2000 år' er foruroligende arrangeret, men ellers fremstår Aakjærs skødesløst uspændende popsange generelt for harmløst klimprende i forhold til det anarki i hendes inderligt ustadige sangstemme, som man heldigvis aldrig helt ved, hvor man har.

Det virker fuldt overlagt, at Aakjær præsenterer sangene iført en noget studentikos naivitet, der i længden bliver for enerverende og afvæbnende, og trods den dumdristige fandenivoldskhed, der er ved at eksplodere under 'Missionær', så ville det klæde det uslebne talent også at have mod til helt at smide lillepigerollen.