Indlæser...

The Fireflies: Anonyme døgnfluer

Alt andet end fantastisk førstesingle fra den blege X Factor-tøsetrio

17:38, 26. apr 2010 | Peter Albrechtsen

De tre tøser i The Fireflies er gladere end anmelderen.(Foto: Mogens Flindt)
De tre tøser i The Fireflies er gladere end anmelderen.(Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

The Fireflies

It’s Useless

(A:larm)

Annonce

’It’s Useless’. Ja, meget bedre kan det jo ikke siges. Det virker nemlig fuldkommen nyttesløst, at pladeselskaberne bliver ved med at udgive den ene ligegyldige X Factor-plade efter den anden, for det er tydeligvis et fænomen, der udelukkende har underholdningsværdi i flimmerkassen.

The Fireflies er seneste svipser. De tre piger, Mathilde, Henriette og Julia, blev verfet ud af X Factor allerede før finalen, men Soulshock er af uransagelige årsager så vild med dem, at han nu har valgt at producere deres single. Resultatet er omtrent lige så blegt som Soulshocks tandsæt.

Pauver melodi
Nej, undskyld, Hr. Fantastisk fortjener ikke at blive drillet. Hans solide studiehåndværk – udført i alliance med makkeren Kenneth Karlin – gør, at ’It’s Useless’ ikke lyder så jammerligt som eksempelvis sidste års X Factor-tabere Asian Sensation, hvis debutskæring var en skændsel.

’It’s Useless’ er bygget over et akustisk guitarmotiv, ihærdige trommer og tøsetrioens stemmer, der er anonyme, men i det mindste ikke enerverende. Det ændrer dog ikke på, at selve melodien er decideret pauver. En popsang er altså ikke meget bevendt, når man efter 10 gennemlytninger stadig ikke kan nynne omkvædet fra start til slut.

Der er kort sagt ikke meget ildflue over The Fireflies. De er bare endnu en døgnflue.

Annonce


  • 1. Amadou & Mariam: 'Folila'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'