Hankatten bider

10

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Se bare på albumcoveret. Gavflabeudtrykket er trods 64 års brug ikke til at tage fejl af, og det er svært at se, at der er gået 37 år, siden Kim Larsen satte samme ansigt på den mesterlige solodebut ’Værsgo’.

Siden har nationalskjalden lunefuldt kaldt sig selv ’en gammel hankat’, men han er ikke blevet en dorsk en af slagsen. Hankatten bider nemlig fra sig på ’Mine Damer Og Herrer’.

Der er masser af kærlighed, finurlighed og livsglæde i de 14 korte skæringer i den efterhånden velkendte viseagtige levering, der er fyldt med små sprogperler, effektive melodier og oplagte ’skrålere’.

– Hvis jeg’ en rigtig sød dreng / må jeg så ’følle’ dig hjem? spørger nationalskjalden for eksempel skælmsk på den meget smukke kærlighedssang ’Danser med dig’.

Ja, værsgo!

Kan blive klassiker
’Næ næ næ’ er så iørefaldende, at den næsten med sikkerhed giver ørepine, og det rockede lukkenummer ’Mænd med måner’ lyder allerede som en Larsen-klassiker:

– Jeg vil gi’ dig ret / lige meget hvad du si’r / bare jeg får lidt go’ gammeldags lir, hyler hankatten ømt mod månen.

Der er også samfundskritisk bid i ’Bitter frugt’, hvor han giver udtryk for en dårlig smag i munden over sit ellers elskede land:

– Lad mig bare konstater’ / at rosen ikke mer’ / dufter i Dannevang.

Kort og klart. Som albummet generelt.

Kjukken droppet
Larsen har denne gang droppet det trofaste backingband Kjukken og lavet det meste selv i samarbejde med producer Poul Bruun og multiinstrumentalisten Lars Krarup. Og det fungerer. Alt fremstår enkelt og klart i en ganske lækker produktion, hvor enkelte gæster også får plads.

Tim Christensen leverer for eksempel eminent mellotronspil og strygerarrangement på den stemningsfulde ’Blå lanterne’.

Men der er et par men’er ...

Det børnesangsagtige åbningsnummer ’Udenfor døren’ er ingen ’Vi er dem de andre ikke må lege med’, og det lugter en smule af genbrug i et par af melodierne. Larsens brug af uh-uh’erne fra Rolling Stones-klassikeren ’Sympathy for the devil’ på den svage ’Mit et og alt’ er heller ikke ligefrem elegant.

Under Larsens niveau
’Botox og silicone’ er ikke mere end meget skæg – og man kan i øvrigt nok regne ud, hvad eksgasseren mener om nævnte ’hjælpemidler’.

Og selv om netop Larsen er en mester i at slippe af sted med banale rim, er brugen af det tyndslidte ord Langtbortistan i ’Bitter frugt’ under hans niveau.

Kritikken i ’lukker for hyggen og det varme vand / imens de sender soldater til Langtbortistan / for at forsvare et demokrati / der for længst er forbi’ er dog ikke til at tage fejl af.

’Mine Damer Og Herrer’ er ikke et mesterværk, men det er til gengæld svært at finde en eneste grund til, at Kim Larsen-elskere ikke skulle investere i albummet. Værsgo!