Der er en stolt tradition for, at fodboldsange er tåkrummende, og den
tradition ødelægger Nik & Jay bestemt ikke med 'Vi vandt i
dag'.
Det er en tabersang.
Hvis landsholdet hører den bovlamme skæring i omklædningsrummet, inden de går på banen, så er danskerne hjemme fra EM før postkortene fra tusindvis af roligans.
LÆS OGSÅ: Se også: Hør Nik & Jays EM-sang
Der er ikke meget mandfolkepræstation og glidende tacklinger over velopdragne 'Vi vandt i dag', der ville gøre sig bedre som kendingsmelodi til et badmintonstævne for teenagetøser.
Man kan mene meget om duoen fra Værløse - og det gør man jo som bekendt - men de har veludviklede popører og sikker melodisk sans, hvilket dog ikke er nok til at løfte deres pladder op i knæhøjde i denne omgang.
Et selvmål.
LÆS OGSÅ: Nik og Jay trues af konkurs
