Da debutalbummet fra Outlandish udkom i april 2000, havde det samme effekt, som når en forårsbrise skaber gennemtræk på en røgfyldt bodega. De tre unge mænd fra Brøndby Strand var mildest talt et frisk pust.

LÆS OGSÅ: Se også: Outlandish: Rebeller på retræte

Outlandish krydrede deres elegante blanding af pop og hiphop med etniske ingredienser, men kraften er langsomt sivet ud af deres seneste plader, og gruppens femte album, ’Warrior//Worrier’, er som en turistkebab uden chili.

Gruppens kunstneriske ambitioner er åbenbart afløst af et ønske om at slå helt igennem på den internationale scene, og så skal man tilsyneladende lyde som alle de andre.

Opsange på nedtur
Outlandish har stadig en naturlig evne til at skrive melodisk fængende refræner med umiddelbar sødme, og opskriften fungerer ganske behageligt på iørefaldende ’The Start’ samt reggae-vuggende ’Better Days’.

Men de tilbagelænede vibrationer og overvægten af ballader gør i længden ’Warrior//Worrier’ alt for harmløs, og trioens politiske opsange er på nedtur, fordi de karakterløse toner udhuler parolernes troværdighed og pondus.

LÆS OGSÅ: Se også: Sympatiske bagateller fra Waqas

Outlandish fremstår nærmest som et boyband gennem skamløse ’Ready To Love’, og afsluttende ’Triumf’ tangerer Crazy Daisy-techno i en grad, så man får lyst til at gå på bodega og høre John Mogensen.

Der er noget galt i Outlandish.