Sidste års gumpetunge ’Øjeblikkets mester’ var Sebastians første album i en halv evighed, men nu er veteranen allerede aktuel igen med ’I Danmark er jeg født’. Det er som at vente på bussen i timevis, og så kommer der to næsten samtidigt. For Sebastian er bussen dog kørt.

Læs også: Se også: Tåkrummende Sebastian

Han virker nemlig ude af trit med sin samtid på klodsede ’I Danmark er jeg født’, hvor han sætter fortrinsvis uskøn musik til tekster af H.C. Andersen og synger dem, så man skulle tro, han døjede med forstoppelse.

Affæren er noget af et makværk, der er skrabet sammen fra forskellige sessions, og navnlig to nyindspillede numre, ’Fantasia (Så langt Herfra)’ og ’Anmeldervisen (Recension)’, er umanerligt kiksede forsøg på at være funky med træben.

Grotesk plastikklang
En akustisk soloudgave af ’Bøgetræet’ fremstår betydeligt mere klædelig, og albummets titelnummer leveres med et frygteligt keyboard, tilbagelænet groove og flot melodi, der minder om, at Sebastian som bekendt er musikalsk.

Det kan man ellers sagtens glemme, når man udsættes for safari-rytmik på ’Løven og landets søn’, hvor en grotesk plastikklang af olietønder får en til at famle febrilsk efter nødudgangen.

Læs også: Se også: Sebastian i boks

Inden man slipper, reciterer den 62-årige spillemand fra Sønderborg imidlertid lige ’Den lille pige med svovlstikkerne’ tilsat orkester samt radiospilseffekter anno 1982, og Sissel Kyrkjebø kvidrer slutteligt ’Grænseløs, mens man løber skrigende bort.

Så får vi ikke mere for den 25-øre. Heldigvis.