Fem stjerner til Isam B

Isam B. fra Outlandish kan og vil mere end de fleste. Ekstra Bladets anmelder kvitterer med fem flotte stjerner

13:26, 01. sep 2007 | Henrik Queitsch

Oversæt / Translate

Isam B. har både sproglig tæft og et strålende blik for den danske virkelighed anno 2007. (Foto: Morten Lundrup)

Isam B. ’Institution’ (SonyBMG)

Isam Bachiri har for længst sat sig et varigt mærke i nyere dansk musikhistorie som en tredjedel af Outlandish, som på fornem musikalsk facon understregede, at andedammen for længst er blevet et multikulturelt samfund på trods af skingre, højrøstede påstande om det modsatte.

Men derfor kommer Isam B.s soloudspil alligevel som en usædvanlig glædelig overraskelse. For selv om Outlandish tog fælles afsæt i Brøndby Strand, har de fortrinsvis benyttet sig af engelske, spanske og arabiske gloser.

Isam, der har marokkanske aner, men er født og opvokset i Danmark - 'Fra institution til institution/Født på Thorsgade, på 5. dimension (til venstre)' - springer her ud som tekstforfatter med en sjælden poetisk forståelse for det danske sprog. Og en enestående evne til at skelne det personlige fra det private.

Politisk kant
En selvoplevet sorg ('År som måned') bliver til en eviggyldig sang om tab. Og mange af teksterne har - nærmest i sagens natur - en politisk kommenterende kant, men ender aldrig i det dogmatiske. For selv om der bliver uddelt velfortjente stikpiller:

'Hey du ædle middelmådighed/stigmatiser mig som du har lyst/din 'skik følge eller land fly’/for vi skal alle ligne hinanden/men jeg er så græsk-katolsk/om dig og dine lykkepiller/for lige ved og næsten/slår ikke mig af hesten' - så beskriver eller rettere sagt demonstrerer 'Institution' på forbilledlig vis det desværre næsten glemte begreb rummelighed: 'Når det ender, er det så os eller dem?/Nej vi' i samme båd - i samme rådne, faldefærdige/stærk som en okse og robust som stenblokke/urokkelige, tja, hvilken båd'.

Eller når Isam på smukkeste vis giver 'I Danmark Er Jeg Født', så selv kanonmester Brian Mikkelsen er nødt til at synge med. Også C.V. Jørgensens ’Entertaineren’ får en klædelig gang moderne lak.

Det gør ikke fornøjelsen mindre, at de velskrevne og vedkommende tekster er pakket ind i en smult gyngende gang neo-soul og afleveres med Isams velkendte, fløjlsbløde stemmebånd.

Årets hidtil mest relevante danske album. Intet mindre.