Salomonsen: Håbløst falleret

Den pensionsovermodne popmama trækker stikket, men desværre kun musikalsk

  • Sanne Salomonsen - genindspiller en række numre på afdæmpet udgivelse. (Foto: Facebook)
Sanne Salomonsen - genindspiller en række numre på afdæmpet udgivelse. (Foto: Facebook)
1/2
Næste »

Sanne Salomonsen: 'Hjem 2014' (Mermaid/Sony) Udkommer 27. oktober

2
3,6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Sanne Salomonsen udtalte forleden, at hun er begyndte at overveje, hvornår hun skal gå på pension. Om cirka fem minutter ville umiddelbart ikke være nogen dårlig idé.

Den 58-årige veteran har i øjeblikket store problemer med at fylde selv små spillesteder på sin halvakustiske turné, og i forlængelse af koncerterne udsender hun nu afdæmpede ’Hjem 2014’, der er endnu et håbløst ligegyldigt albumprodukt fra popmama.

Se også: Salomonsen overvejer pension

Pladen består af nedtonede udgaver af tolv af Salomonsens gamle og nye (mest gamle) travere, hvilket jo umiddelbart er et fornuftigt koncept, når man har mistet både penge og stemme.

Lades i stikken
Problemet er dog, at balladerne på ’Hjem 2014’ samtidig afslører, at vokalen er stærkt svækket, og den slags har jo før givet eksempelvis Johnny Cash patina og anderledes pondus, men Sanne Salomonsen er ikke Johnny Cash, og producer Nikolaj Steen er ikke Rick Rubin.

Trommeslagerens livløse arrangementer lader den faldne stjerne i stikken, og skivens blævrende middelmådighed har kun glimtvis effekt på ’Uden dig’, og når Salomonsen snupper en Sneakers i form af ’Den sidste nat’.

Se også: Rockmama mia: Sanne på nedtur

Det er simpelthen bare to gode popsange fra dengang, sangerinden havde en slags berettigelse i dansk showbusiness.

Men det er længe siden, og madammen er kort sagt pensionsovermoden.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Paul Simon: 'The Concert in Hyde Park'
  2. Tyler Childers: 'Whitehouse Road'
  3. Mudhoney: 'Neanderfuck'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes. 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Mest læste i Musik