Falliterklæring: Volbeat sælger ud

Sjællænderne lyder mere som en business end et band på strømlinet pladeprodukt

Michael Poulsen - Volbeats primære sangskriver har nedtonet sin karakteristiske jodlevokal. (Foto: Polfoto)
Michael Poulsen - Volbeats primære sangskriver har nedtonet sin karakteristiske jodlevokal. (Foto: Polfoto)

Volbeat: 'Seal the Deal & Let's Boogie' (Vertigo/Universal) Udkommer fredag 3. juni

3
4.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Hvis ’Seal the Deal & Let’s Boogie’ bliver husket for noget, så er det, at det var på Volbeats sjette studiealbum, at sjællænderne endegyldigt holdt op med at være metal og i stedet blev rock.

Men ’Seal the Deal & Let’s Boogie’ vil ikke blive husket.

Det er Volbeats mest strømlinede, harmløse og pondusforladte udspil.

Se også: Historisk: Kæmpe kiks af Volbeat

Kvartetten er en international kassesucces, men Michael Poulsens omskiftelige besætning fremstår efterhånden mere som en business end et band. Og det er business as usual. Igen.

Symptomatisk for Volbeats selvsvings-mentalitet så får de atter Magtens Korridorers råber, Johan Olsen, til at råbe med, og sangene er endnu engang tatoveret med djævle og alskens mytiske kvindefigurer fra en fjern fortid.

På den gyngende gentagelse af en gentagelse skal man langt ned i nuancerne og detaljerne for at finde nye påfund i Volbeats karakteristiske sound.

Velkendte skabeloner
Poulsen har modereret sit ejendommelige vræleri en anelse, og sangeren minder nu i mindre grad om kokken fra The Muppet Show.

Glimtvis bruger Volbeat kor, banjo og noget, der lyder som en syg sækkepibe, men selve sangene er lavet efter de velkendte skabeloner, og meget sigende er det et par coverversioner, som er mest opsigtsvækkende.

Der er dømt tyggegummi og gummisko på fortolkningen af Teenage Bottlerockets’ poppunkede ’Rebound’, mens det klæder Volbeat med noget autentisk rock’n’roll-svaj på deres svingom med The Georgia Satellites’ gode gamle ’Battleship Chains’. 

Se også: Larsen hjælper Volbeat i USA

Canadiske Danko Jones liver op på ’Black Rose’, men Volbeat kan faktisk også helt selv. Sådan da.

De har efterhånden mere tilfælles med D-A-D og Dizzy end Metallica og Motörhead. Ikke desto mindre forsøger de at vække Lemmy med tempotossede ’Seal the Deal’, der er et herligt højdepunkt på en plade, som ellers er en flad oplevelse.

Den er glemt inden, den er slut.

Coveret til Volbeats sjette studiealbum, 'Seal the Deal & Let's Boogie', der varer 53 minutter.
Coveret til Volbeats sjette studiealbum, 'Seal the Deal & Let's Boogie', der varer 53 minutter.
 

1 af 2 Volbeat med gruppens helt nye bassist Kaspar Boye Larsen yderst til venstre. (Foto: Nathan Gallagher)
2 af 2 Michael Poulsen - Volbeats primære sangskriver har nedtonet sin karakteristiske jodlevokal. (Foto: Polfoto)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen