Gå i Kloster

Kristent folkrock-orkester leverer åbenbaringer på stribe

  • Mikael R. Andreasen alias Kloster bør nå ud til et større publikum med det fremragende album 'Half Dream, Half Ephiphany' (Foto: PR Foto)
Mikael R. Andreasen alias Kloster bør nå ud til et større publikum med det fremragende album 'Half Dream, Half Ephiphany' (Foto: PR Foto)

Kloster: 'Half Dream, Half Epiphany' (Target)

5
5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Kloster, der bestyres af den fine sangskriver Mikael R. Andreasen, har udsendt en stribe glimrende album uden den store bevågenhed, men det ændrer sig forhåbentligt med aktuelle ’Half Dream, Half Epiphany’, som er deres hidtil mest ambitiøse og vellykkede. Rygterne er da også allerede nået til USA, hvor albummet udgives på Burnt Toast, der også har den stilistisk beslægtede Sufjan Stevens i folden.

For der er vitterlig tale om en stribe sange, der folder sig ud i grænselandet mellem drøm og åbenbaring, leveret af Andreasen i selskab med et fornemt hold af musikere, der bl.a. tæller Jakob Brixen, Jonas Munk og Manoj Ramdas. Han er som sådan ikke nogen stor vokalist, men det opvejes i den grad af hans meget virkningsfuldt underspillede inderlighed samt det faktum at han med stor, nærmest Leonard Cohensk effekt bakkes op af korsangerinderne Sarah Hepburn og Solrun Stig.

Se også: Halleluja for en plade

Der er ikke mange yngre, danske bands, der tager eksplicit afsæt i den kristne tro (jeg kan i skrivende stund kun komme i tanke om på flere planer åndsbeslægtede Hymns From Nineveh) – oven i købet med en humanistisk, politisk undertone – men det skal man bestemt ikke lade sig afskrække af, selv om man ikke deler samme livsfundament, da der bestemt ikke er noget prædikende eller missionerende over Klosters tekster, der er forfattet af flere stemmer, heriblandt den fremragende (og ligeledes kristne) sangskriver Bill Fay, den kristne middeladermystiker Julian of Norwich samt den tyske 1700-tals nonne Katharina von Schlegel.

Se også: Guddommeligt godt

Musikalsk er der tale om en særegen, pastoral, tusmørkefarvet folkrock, som trods en bred instrumentering er præget af en på en gang underspillet og himmelstræbende skønhed, med masser af sprækker, som lyset kan strømme ind gennem.

’Time Spent with You Is Time Well Spent’ lyder en af titlerne, og bedre kan jeg ikke selv sige det. Et lille mirakel af en plade, der næsten kan få en til at tvivle på sin tvivl. 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Mastodon: 'Cold Dark Place'
  2. Lucinda Williams: 'This Sweet Old World'
  3. Marilyn Manson: 'Heaven Upside Down'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Carl Emil Petersen: 'Natradio'
  2. Bisse: '19. 6. 87'
  3. Neil Young: 'Hitchiker'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Bisse: '19. 6. 87'
  2. Metz: 'Strange Peace'
  3. Ariel Pink: 'Dedicated to Bobby Jameson'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere