Grufuldt: Dansk sangerindes mareridt

Dødtriste Myrkur minder om et slæbende fastelavnsoptog på uhyggeligt sløjt metalalbum

  • Myrkur alias Amalie Bruun er datter af hitmageren Michael Bruun fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh. Foto: Daria Endresen
Myrkur alias Amalie Bruun er datter af hitmageren Michael Bruun fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh. Foto: Daria Endresen

Myrkur: 'Mareridt' (Relapse/Playground) Ude 15. september

2
4,2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Myrkur tager sig selv så alvorligt, at det ikke er til at tage alvorligt.

Bag det okkulte kunstnernavn fremmaner den 32-årige københavner Amalie Bruun en dræbende dunkel blanding af på alle måder særdeles trist black metal og nordisk folklore.

Bruuns karriere begyndte med pop i 00’erne, hvor hun lavede sangen 'If You Give It Up' til realityshowet 'Paradise Hotel', og det virker som om, hun har taget det gevaldige genrespring efter tilfældigt at være faldet over en artikel om djævelens musik.

Se også: Ædelmetal fra dansk djævleyngel

Myrkurs andet album, ’Mareridt’, er en ualmindelig anstrengt omgang, hvor multiinstrumentalisten umotiveret veksler mellem skurrende guitarflader og højstemt folkemusik.

Sangmæssigt minder pladen ofte om en skizofren duet mellem King Diamond og Sissel Kyrkjebø, og for at fuldende forvirringen synger og skriger Bruun såmænd både på engelsk og dansk.

Se også: Rejsning: Danskere med tunge nosser

Den hedenske poesi er svær at tyde, men det lyder som om, hun i titelnummeret kvidrer noget i stil med ’en kronhjort svæver deroppe’, hvilket måske vil appellere til fans af ’Game of Thrones’.     

Myrkurs kompositoriske evner er ikke overvældende. Undtagelsesvis er der dog en vis melodisk snilde over ’The Serpent’, ’Crown’ og ’Death of Days’, hvor chanteusen svæver ud af højttalerne a la Lana Del Rey iført munkekutte – eller måske snarere kejserindens nye klæder.   

Som Medina så rigtigt siger: Det er jo latterligt.

'Mareridt' er indspillet i København og Seattle i samarbejde med produceren Randall Dunn. 'Mareridt' er indspillet i København og Seattle i samarbejde med produceren Randall Dunn.  

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Unsane: 'Sterilize'
  2. Hüsker Dü: 'Savage Young Dü'
  3. Marilyn Manson: 'Heaven Upside Down'
Henrik Queitsch skamhører
  1. The National: 'Sleep Well Beast'
  2. LCD Soundsystem: 'American Dream'
  3. Neil Young: 'Hitchiker'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Bisse: '19. 6. 87'
  2. Metz: 'Strange Peace'
  3. Ariel Pink: 'Dedicated to Bobby Jameson'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere