Martin helt uden x-faktor

Tv-sensationens imødesete debutalbum skuffer med døgnfluepop på discountniveau

Martin - grynter og hviner som en bleg udgave af en vis amerikansk superstjerne, der engang var sort. (Pladecover fra Martins album)
Martin - grynter og hviner som en bleg udgave af en vis amerikansk superstjerne, der engang var sort. (Pladecover fra Martins album)

Martin: 'Show the World' (Sony BMG) Udkommer fredag 30. maj

2

Den seneste tid er vel kun Jesu genopstandelse ventet med større spænding end debutalbummet fra Martin, men sjældent har noget så opreklameret lydt så ligegyldigt, og det svarer nogenlunde til, at universets mest berømte tømrer gjorde comeback i skikkelse af Moses Hansen.

Når man nu har vundet 'X Factor', burde det vel borge for en vis personlighed, men hvis hvalpen har nogen, så har de plattenslageragtige pop-producere Remee og Thomas Troelsen taget den fra ham, og i forlængelse af singlen 'Show the World', der også er titelnummeret, får Martin kun lov til at vise verden, at han via Justin Timberlake er en kapabel Michael Jackson-klon.

Snot i hovedpuden
Komplet med grynt, hvin og diskofil døgnfluepop fremstår ungersvenden som en bleg udgave af superstjernen, der engang var sort, og på frejdige 'Girls, Girls, Girls' flytter han tilmed fascinationen tilbage til Jackson 5. Hvad bliver det næste - en plasticoperation og et par unger med sæk over hovedet?

'When I'm With You' er dog en regulær Stevie Wonder-hyldest, og så har vi ellers balladen på blævrende vis og i fem fesne versioner, der nok skal få tøserne til at tørre snottet af i hovedpuden. Men det bliver altså fordi, sjælerne er så sjælløse.

Visionsløst samlebåndsarbejde
Samlebåndsarbejdet er sat i scene som en tarvelig discount-vare og i en tid, hvor Madonna kan ligge nummer 1 på albumlisten med sølle 2000 solgte skiver om ugen, må man undre sig over, at musikindustrien ikke udnytter det halve Kongeriges opmærksomhed til at servere et kvalitetsprodukt.

'Show the World' er visionsløst og åndsforladt ingenting, og lad os håbe Martin har nummeret til Jon og eyeQ, hvis værker man kan få smidt i nakken for en 5'er på ethvert kræmmermarked fra Hirtshals til Helsinge.

Sidst på sommeren kan du gå ned og forsøge at få en krøllet 50'er for 'Show the World' hos din lokale brugtpladeforhandler, men han vil blot se opgivende på dig og sige, at du kan få en 20'er, for han har allerede en snes stående i baglokalet.

Halleluja for hysteriet!

1 af 2 En træt Martin takker som det første sin mor i album-coveret.
2 af 2 Martin - grynter og hviner som en bleg udgave af en vis amerikansk superstjerne, der engang var sort. (Pladecover fra Martins album)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen