Nye numre: Dansk popstjerne svigter

Carl Emil Petersen fra Ulige Numre solodebuterer som håbløs romantiker på fesent album

Carl Emil Petersens første soloplade er skabt i samarbejde med Sune Rose Wagner.
Foto: Johanna Siring
Carl Emil Petersens første soloplade er skabt i samarbejde med Sune Rose Wagner. Foto: Johanna Siring

Carl Emil Petersen: 'Natradio' (A:larm/Universal) Ude 6. oktober

3
3.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Carl Emil Petersen opløste noget overraskende ret så succesfulde Ulige Numre i foråret, fordi orkesterets uomtvistelige centrumsfigur ville stå på egne ben.

Men den ellers ganske løfterige sangskriver vakler på solodebuten ’Natradio’.

Se også: Fuser: Stortalent svigtede Roskilde

Københavneren kalder et af sine nye numre ’Fanget i ungdommen’, hvilket er lige, hvad han er.

Petersen fylder 27 næste gang, men poeten fremstår stadig som en forvirret teenager, og selvom der banker et galoperende pophjerte under hans højromantisk slingrende rastløshed, så kommer for få skæringer helt ud af drengeværelset.

Behersket kvalitet
Et af pladens små højdepunkter, ’Skærgården’, handler om, at popstjernen har mistet både sin kæreste og sit band. Petersen har imidlertid også mistet evnen til at skabe medrivende popsus.  

Talentet har naturligt nok tillagt sig en mere singer/songwriter-præget stil, men sangenes beherskede kvalitet kan generelt ikke matche Ulige Numres repertoire, og man savner rockgruppens fængende drive og iørefaldende tæft.

Se også: Kleptomaner på charmeoffensiv

Som sin svenske foregangsmand, Håkan Hellström, er Petersens største problem imidlertid, at han hænger fast i en gymnasieretorik, der fremstår anstrengt.

Når han med sin spæde stemme længes efter ’en kvinde’ på ’Kun et mørke efter dig’, bliver man helt overrumplet over, at han ikke synger om ’en pige’.

’Natradio’ lyder som noget, Petersen burde være vokset fra.

Coveret til Carl Emil Petersens aktuelle 'Natradio', der indeholder ti numre og varer 40 minutter.
Coveret til Carl Emil Petersens aktuelle 'Natradio', der indeholder ti numre og varer 40 minutter.
 

1 af 2 Sjællænderen på Roskilde Festival i juni - han tager på turné sidst i oktober. Foto: /ritzau/Tobias Nicolai
2 af 2 Carl Emil Petersens første soloplade er skabt i samarbejde med Sune Rose Wagner. Foto: Johanna Siring
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen