Alle elsker ham - på nær anmelderne

HITLISTENYT: Ed Sheerans nye album stormer direkte ind på 1. pladsen i utallige lande

  • Ed Sheeran på besøg hos Madame Tussauds i New York, hvor englænderen naturligvis er foreviget i voks. Foto: AP
Ed Sheeran på besøg hos Madame Tussauds i New York, hvor englænderen naturligvis er foreviget i voks. Foto: AP

Popverdenen ser rødt for tiden. Planeten kan simpelt hen ikke få nok af Ed Sheeran.

Englænderens højaktuelle album ,'÷', er nummer 1 i blandt andet Danmark, USA, Storbritannien, Australien, Canada, Tyskland og Sverige.

Ed Sheeran opnår det højeste ugesalg på det amerikanske marked i 2017 med 320.000 eksemplarer, og albummet er allerede årets mest solgte i USA.

Se også: Megastjerne besøger 'X Factor'

'÷' er det hurtigt sælgende album af en mandlig artist i Storbritannien nogensinde. 672.000 lyder scoren på rødtoppens hjemmebane.

Sangene fra '÷' streames så intensivt i Storbritannien, at Ed Sheeran helt uhørt indtager 16 placeringer på singlelistens Top 20. 

Få stjerner til stjernen
Flere anmeldere mener dog, at popsangerens kunstneriske niveau ikke er helt så svimlende som det kommercielle.

Det førende amerikanske musiksite Pitchfork giver karakteren 2,8/10, og den respekterede engelske avis The Guardian uddeler 2/5.

Se også: Ulidelig: Sheeran giver røde knopper

I Ekstra Bladet og Berlingske blev det til 2/6, mens JP og Politiken lander på 3/6. 

Ed Sheeran står imidlertid ikke for den eneste nyhed på ugens danske albumliste.

Kollektionen af sange fra børnenes MGP er nummer 2, mens Lis Sørensens 'Bedre tider' er på 3. pladsen.

Se også: Frit fald: Simon Kvamms nedtur

Simon Kvamm har været i frit fald de seneste uger med 'Vandmand', men formentlig på grund af udsolgte koncerter i København, Aarhus og Roskilde oplever pladen markant fremgang og går fra 39. til 15. pladsen.

Se listen over de 40 mest populære album og singler i Danmark her

Ed Sheeran er nummer 1, 2 og 5 på den danske singlehitliste.

26-årige Ed Sheeran giver øjeblikkeligt udsolgt koncert i Boxen i Herning 1. april. Foto: AP 26-årige Ed Sheeran giver øjeblikkeligt udsolgt koncert i Boxen i Herning 1. april. Foto: AP  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. The Sword: 'Greetings From…'
  2. Bonnie 'Prince' Billy: 'Best Troubadour'
  3. The War on Drugs: 'Thinking of a Place'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Sort Sol: 'Stor Langsom Stjerne'
  2. Kendrick Lamar: 'DAMN'
  3. Nick Cave & The Bad Seeds:: 'Lovely Creatures'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Raveonettes: '2016 Atomized'
  2. Hovvdy: 'Taster'
  3. Charlie Watts: 'Charlie Watts Meets The Danish Radio Big Band'
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
EKSTRA tæt på de kendte