10 festivalkoncerter vi aldrig glemmer

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

De fleste, der har været på en festival, har oplevet det: En koncert, man aldrig rigtig kan ryste af sig; et band, man aldrig har hørt om, som er fantastiske, en kunstner, der trækker dobbelt så mange publikummer, som der egentlig er plads til, eller en koncert, der bare har noget særligt over sig.

Ekstra Bladets tillæg Manddag har forsøgt at samle 10 koncerter, der ikke nødvendigvis var de bedste musikalske oplevelser, men som stadig står klart i hukommelsen. (Manddags-redaktionen gik stadig i ble, da f.eks. Bob Marley spillede på Roskilde i 78, så den er ikke med. Men vi har hørt, at det var fedt).

10 - Suede, Roskilde (1999) De fleste er enige om, at Suedes koncert på Roskilde i 1996 var noget nær suveræn - hvorimod Brett Anderson og kumpaner måske nok havde toppet tre år senere. Til gengæld må man tage hatten og anden hovedbeklædning af for idéen om at spille hele tre koncerter på henholdsvis Grøn, Orange og Gul Scene fredag, lørdag og søndag.

Derfor husker vi den: Koncerten på Gul Scene søndag aften, hvor udvalgte publikummer ved hjælp af et stort lykkehjul bestemte, hvilke ekstranumre bandet skulle spille. Gøglet, men dog ganske skægt.

9 - Björk, Roskilde (1994) Björk har spillet indtil flere gange på Roskilde og har vekslet mellem gode, rigtig gode og fantastiske optrædener. Den islandske trolds Roskilde-debut i 1994 var en af de bedste – hvilket mange tusinde flere mennesker, end der egentlig var plads til foran Hvid Scene, fik oplevet.

Derfor husker vi den: Björk, der går på scenen igen under Underworlds koncert for lige at give ’Human Behaviour’ i Underworld-mix-udgaven. Meget overskudsagtigt.

8 - Tracy Chapman, Midtfyn (1989) 1989 var det eneste år, hvor Midtfyns Festival var større end Roskilde med 63.000 betalende gæster. Tracy Chapman var et af hovednavnene. Det er ikke så meget, man hører til hende, men i 1989, kort tid efter debutplade med numre som ’Fast Car’ og ’Talkin’ ’Bout a Revolution’, var hun et af de hotteste navne og var noget af et scoop for Midtfyn, der ellers til tider har ramt helt forbi med hovednavnene – på en måde, så der har været ret god plads at brede sig på foran Rockscenen.

Derfor husker vi den: At Tracy Chapman med akustisk guitar, lavmælt attitude og et bagkatalog på én plade fyldte hele pladsen foran Rockscenen. Som blev ved med at være fyldt.

7 - Neil Young, Roskilde (2001) Neil Young indtog Orange Scene som planlagt kl. 22.30. Så spillede han indtil der, hvor han burde have stoppet, hvis Sort Sol skulle nå at komme på til tiden. Så spillede han videre. Så blev klokken 1.00, og Sort Sol burde stå på scenen. Men Neil Young og hans buldrende backingband Crazy Horse spillede videre i en fuldstændig vanvittig maratonkoncert.

Derfor husker vi den: Da Neil Young iført stråhat og cowboybukser med hul på knæet endelig spillede sidste nummer: En alenlang version af ’Keep On Rocking In The Free World’, der kunne få rockmusikere halvt så gamle som Neil Young til at skulle hjem og skifte underbukser.

6 - R.E.M., Midtfyn (2003) Når nu Midtfyns Festival skulle lukke, var det altid noget, at det i det mindste skete med maner. Det sidste hovednavn på den sidste Midtfyns Festival nogensinde foregik i silende regnvejr, men de 10.000 mennesker, der havde trodset det væmmelige vejrlig, oplevede en forrygende og meget lang R.E.M.-koncert.

Derfor husker vi den: Blandt andet på grund af en veloplagt Michael Stipe, der er på rundtur blandt publikum og deler tørre sokker ud fra scenekanten.

5 - Nirvana, Roskilde, (1992) Det var ikke Nirvanas bedste, andenbedste eller for den sags skyld tredjebedste koncert nogensinde. Det var faktisk en temmelig slap og uinspireret koncert. Det var dog grunge-heltenes eneste optræden i Danmark efter gennembruddet – og den udmærkede sig ved at ligge umiddelbart efter EM-finalen, hvor tysken havde fået bank 2-0. Om så Kurt Cobain havde læst op af telefonbogen, ville stemningen have været fantastisk.

Derfor husker vi den: Bandets undren over, hvor ekstatiske publikum var, og Kurt Cobains mumlende: ’Congratulations on the ... err ... sports’.

4 - Diverse kunstnere, Skanderborg (2004) I anledning af Danmarks smukkeste festivals 25-års jubilæum optrådte 25 danske kunstnere – fra Sort Sol og D-A-D til Kashmir og TV-2 – efter tur med et hit fra hvert af de 25 år. Timevis af nonstop hitparade.

Derfor husker vi den: Om ikke andet på grund af Kim Larsen, der alene på scenen – iført krøllet jakkesæt og en guitar, der ligner noget, der har kostet en tier hos en marskandiser – holder publikum fuldstændig i sin hule hånd med en meget low key-version af ’Midt om natten’. Efter at tusindvis af mennesker er gået i kollektiv ekstase og har brølet: ’Åååh manjana!’ op mod den nedgående aftensol, siger Kim: ’Tak for sangen’ og lister af igen. Sådan skal den bare skæres.

3 - D-A-D, Roskilde (2000) Efter dødsulykken foran Orange Scene fredag aften var resten af Roskilde Festival 2000 en mærkelig festival. Flere af hovednavnene aflyste og publikum gik rundt i en sær uforløst choktilstand. Lige indtil søndag aften, hvor Roskildes husorkester D-A-D efter lange diskussioner internt i bandet alligevel besluttede sig for at spille, som de havde gjort så mange gange før.

Derfor husker vi den: D-A-D starter helt utraditionelt med en smuk version af den afdæmpede ’Something Good’, mens Jesper Binzer sender otte brændende fakler, der repræsenterer de otte, der på det tidspunkt var døde, ned blandt publikum. Faklerne vandrer tavst ned gennem flokken og bliver plantet side om side på den mindeplads, der spontant er opstået foran Orange Scene.

2 - U2, Roskilde (1982) Roskilde Festival har med så mange år på bagen naturligvis slået nogle skæverter med hensyn til booking af bands i ny og næ.

Til gengæld har de også ramt rigtig mange gange – som f.eks. i 1982, da de lod et på det tidspunkt relativt ukendt band ved navn U2 optræde på Orange Scene. Dem kom man alligevel til at høre en del om senere hen.

Derfor husker vi den: Sangen ‘11 O’clock Tick Tock’, hvor en ungdommeligt kåd Bono iført 80’er-mullet klatrer op i en kamerakran og bliver hejst ud over publikum, hvor han synger sangen færdig. Bare vi havde været der. Det ser fedt ud på tv.

1 - Pearl Jam, Roskilde (2000) Der er blevet sagt og skrevet så meget om ulykken i 2000, hvor ni mennesker mistede livet, at vi ikke gør os illusioner om at kunne finde på noget nyt at tilføje. Blot konstatere, at ingen, der var på Roskilde Festival det år, glemmer den koncert. Uanset hvor på pladsen de befandt sig.

Derfor husker vi den: Det isnende storskærmsbillede af Eddie Vedder, der efter adskillige gange forgæves at have forsøgt at få folk til at træde et par skridt tilbage sætter sig opgivende på hug og lader tårerne løbe, mens scenevagter i orange veste hiver den ene krop efter den anden over hegnet foran scenen.