Indlæser...

Kaos ved Roskilde-koncert

Midnats-showet med Fedde Le Grand og Ida Corr afbrudt af sikkerhedsfolkene i tre kvarter på grund af menneskepres

11:48, 05. jul 2008 | Peter Elsnab

Teltet var på kogepunktet og vagterne på hårdt arbejde, indtil koncerten måtte afblæses. (Foto: Per Lange)
Teltet var på kogepunktet og vagterne på hårdt arbejde, indtil koncerten måtte afblæses. (Foto: Per Lange)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Skuffede miner og tætpakkede ansigter var kendetegnet ved Roskilde Festivalens Astoria Scene, da en koncert med den hollandske dj Fedde Le Grand fredag nat blev afbrudt på grund af et gevaldigt menneskepres.

Cirka ti minutter inde i showet trak sikkerhedsfolkene stikket ud og afbrød midnats-koncerten, fordi der både var for mange mennesker presset sammen indenfor i teltet med plads til ca. 3000 mennesker – og udenfor, hvor tusindvis af utålmodige festivalgæster pressede på for at komme ind.

Presset i teltet blev ikke mindre af, at der brækkede en rampe på en tribune tæt ved udgangen, og de tætpakkede gæster blev fra scenen bedt om at passe på hinanden og om at forlade teltet. Men først efter tilkaldelsen af ekstra vagter og en erklæring om, at koncerten var aflyst, begyndte presset at tage af.

Ubehagelig oplevelse
Enkelte festivalgæster faldt omkuld under den megen skubben og masen, men blev hjulpet op af andre festivalgæster, og ingen kom alvorligt til skade. Omkring kl. et, da The Streets begyndte sin koncert på Orange Scene, kunne koncerten med Fedde Le Grand genoptages.

- I efterrationaliseringens klare lys, er der ingen tvivl om, at tilstrømningen var større, end vi havde forventet, men da The Streets først gik på, var der ingen problemer, siger festivalens talsmand, Esben Danielsen.

- Der er heller ingen tvivl om, at nogen har oplevet noget ubehageligt, men vi har en procedure for den slags situationer, og vores bedømmelse er, at den virkede, siger Esben Danielsen.

Fedde Le Grand er manden bag to danske kunstneres store hits, Ida Corrs ’Let Me Think About It’ og ’The Creeps’ med Camille Jones.

De to sangerinder var gæster ved koncerten og skulle efter planen have afsluttet den halvanden time lange koncert, men da koncerten blev genoptaget, gik de danske stjerner på først for at sikre, at publikum i hvert fald fik hørt dem.

Andre afbrydelser
Også to andre koncerter blev ramt af afbrydelser samme nat. Da svenske Familjen - ham med 'Det Snurrar I Min Skalle' - gik på klokken tre, kom festen så højt oppe at køre, at sikkerhedsfolkene måtte afbryde koncerten i et-to minutter af frygt for, at det skulle udvikle sig.

- Vi følger en procedure om, at scenerne kan 'give et pusterum', hvis festen er højt oppe at ringe, og vi må konkludere, at der har været megafest på Roskilde i nat, siger Esben Danielsen.

Koncerten med Spleen United var tilsvarende ramt en fem minutter lang afbrydelse, men det skyldtes tekniske problemer, lige som det ene højttalertårn stod af i to minutter til koncerten med Goldfrapp tidligere på aftenen.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'