Indlæser...

Sol, støv og bryster

En tilbagevendende og populær tradition ved Roskilde Festival er lørdagens nøgenløb

14:47, 05. jul 2008 | Pernille Holbøll

Annonce

  • Oversæt / Translate
Mændenes vinder Mads Erik Bech. (Foto: Linda Johansen)
Mændenes vinder Mads Erik Bech. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

Annonce

ROSKILDE (ekstrabladet.dk): Roskilde Festivalens nøgenløb er et tiløbsstykke både for deltagere, tilskuere og medier.
Der hersker ingen tvivl om, at nøgne festivalgæster der løber om kap, det er der gode billeder i.

De tilmeldte skal splitternøgent løbe tre runder på den opstillede bane ved Agora L på festivalpladsens campingområde.

Den kvinde og den mand der først får grebet tre flag i farten vinder.

Øl som brændstof
Fokuserede festivalpiger med bare bryster og tydelige bikinilinjer står side om side med festivalens ungersvende og tripper ved den støvede startlinje.

Blandt feltet er der kreative 'frisurer' både foroven og forneden, og solbrændtheden skjuler det meste af festivalsmudset på de næsten nøgne kroppe, der kun har gummisko, og festivalarmbånd på.

Øl bliver langet fra tilskuerrækkerne og videre til løberne, og bliver med glæde brugt som brændstof kort før start.

To 19-årig løb med sejren
Præcis klokken 13 stormer lige mange nøgne mænd og kvinder mod det første djævlesving. En mand falder og bliver hurtigt hægtet af.

Sidste års vinder, Magnus, bliver hurtigt presset af feltets ’darkhorse’, Mads Erik Bech, der da også efter to hurtige runder kan løfte tre sorte flag triumferende i vejret.

- Jeg er ligesom ’The Italian Stallion’, fortæller den nøgne 19-årige vinder Mads Erik Bech.

Ved siden af ham står Helle Koldkjær, der nu kan bryste sig af at være den kvindelige vinder af Roskilde nøgenløbet 2008.

- Tøj er overvurderet, fortæller hun smilende da festivalradioen interviewer hende – nøgen.

Efter en kort æresrunde lunter de nøgne løbere ud på pladsen og ned i en cocktailbar for, ja ikke at drikke sig mod til, men for at fejre endnu et velafviklet nøgenløb – denne gang under bagende sol.

Annonce


  • 1. Amadou & Mariam: 'Folila'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'