Binzer: Hilmer nåede sit mål

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Selv om Jacob Binzer – gudbenådet guitarist og medstifter af et af Danmarks største rockbands, D-A-D – kun er 42 år, tvinges han i disse dage til at gøre en slags status over et liv levet på toppen af rocken.

Det er 25 år siden, fire unge drenge startede bandet, der blev verdensberømt, og i den anledning udkommer dokumentarfilmen 'True Believer' på dvd i næste uge. De har desuden netop udgivet albummet 'Monster Philosophy'.

Da denne samtale blev ført, var rock-Danmark i chok over tabet af produceren og guitaristen Hilmer Hassig, der blev dræbt ved en bilulykke, og det kunne ikke undgås at præge emnerne, for Jacob Binzer havde mistet en ven og en kollega.

– Et liv var slut på få minutter...

– Ja, og det får en til at tænke sig om, men først og fremmest føler jeg med hans to piger på kun seks og ti år.

– Det er ubærligt og tragisk for dem. Men så kom tanken: 'Hvad nåede Hilmer?'.

– Han var en guitarist, der altid gik sine egne veje, en, man virkelig lyttede til, men også en, der længtes efter noget. Han var så nysgerrig og ville ikke bare spille som andre. Han var original i sit musikalske udtryk, og man kan tydeligt høre, når det er ham, der spiller guitar på utallige produktioner. Han gik efter altid at yde det originale.

– Derfor tænkte jeg: 'Nåede han det?'.

– Og det gjorde han! Han satte sit præg så stærkt, at vi alle sammen ved, hvem Hilmer er musikalsk. Men mens man er i en proces, er man altid på vej mod det næste og drevet af usikkerhed og tvivl, så det er ikke altid, man får gjort regnskabet op.

– Og aldrig til stede i nuet?

– Jo, når man laver den endelige indspilning og ved, at det her skal også være der om 20 år, når oldebørnene lytter, så er man til stede, og så er det virkelig fedt, hvis det lykkes. Man kan selv mærke det , når det sker. Det er en meget personlig følelse, men lidt af en gåde. Ligesom kærlighed er det.

– At se et liv blive slukket så hurtigt, som det skete for Hilmer Hassig, gør det dig bange for, at du ikke når det, du vil?

– Det er da mærkeligt at have 25-års jubilæum, det er skelsættende ligesom at fylde 40, men så gik det meget nemmere, end jeg havde troet. Og det viste sig, at det rigtigt svære var at fylde 38 og 39, for man kan godt gå i panik og komme i tvivl om, hvorvidt man lever, som man ønsker –og når det, man skal nå.

– Men så var det bare en lettelse at vågne op som 40-årig og se, at alt var i orden, og intet var sket.

– Så slap bare af?

– Man går altid og skumler i hjørnerne og tænker på, om man nu får spillet præcis, som man vil. Har jeg fået det ud, jeg ville, og er det godt nok?

– Sådan tror jeg også, Hilmer tænkte, men man skal nok give slip og lade være med at måle sig selv hele tiden og sammenligne sine præstationer med andres.

– Hvad hvis I pludselig mister publikums interesse?

– Rockmusikken har været hele mit liv, og jeg kan ikke andet. Jeg gik ud midt i hf for at komme på turné, og jeg har ikke engang papir på tiende klasse, for det fik de ikke taget sig sammen til på Bernadotteskolen.

– Jeg har klaret mig i 25 år –også med kriser –så det går vel nok.

– Du var nærmest barnestjerne, da du startede. Kunne man have set dig i 'Talent 2008', hvis det havde eksisteret dengang?

– Uha, uha, jeg har ondt af de stakkels børn, der bliver trukket igennem det show, for når det er overstået, står de med en frygtelig tomhed. Mine egne tre piger får ikke lov, før de er fyldt 37. Alt andet må de, men ikke komme på tv. Showbizz er afhængighedsskabende, det er euforiserende, og det kan børn ikke tackle.

– Hvorfor er det så fantastisk?

– Det er som at score på landsholdet, hvis man oplever succes. Det er et kick, der er svært at slippe.

– Og man bliver måske også rig?

– Det er vist kun Kim Larsen. Vi fire i D-A-D tjener hver som en mellemleder.

– Men en lykkelig mellemleder?

– Lykken kommer i glimt, når man glemmer alt og er så meget til stede i nuet. Det sker for mig på scenen, og efterhånden som man har fået samlet sig børn og kreditforeningslån sammen, så sætter man endnu mere pris på den tid, hvor ingen telefoner ringer, og hvor man ikke skal ned i Netto og købe ind.

– Der lever jeg, og det er jo mellem mennesker og projekter, at man lever. Det gælder om at turde springe ud i det, selv om det er lettere at tage en ekstra kop kaffe og sætte en film på.

– Kan fortvivlelse og melankoli ikke skabe kunst?

– Jo, for det er så intenst at være på skideren.

En grådig generation

– Det med kærligheden mellem mand og kvinde er I ikke særlig gode til i din generation?

– Vi roder rundt, og nu er det ikke kun en lille gruppe, som det var i 60’erne.

– Hvad er forklaringen på det?

– Familien er i opløsning. Vi gik i gang med at skabe den modsat vores forældres måde, men det kunne vi ikke klare, så vi er i gang med en hel ny udvikling.

– Op gennem 90’erne etablerede den velstillede middelklasse sig benhårdt med parcelhuse, sommerhuse, børn, de rigtige skoler, mærkevarer, dyre rødvine, samtalekøkkener, flotte biler og store rejser.

– Folk knækker nakken på at spænde sig så hårdt for, og hvis jeg må give et råd til nystartede børnefamilier, skal det være: Slap af!

– Men der stilles også krav til at være evigt forelsket?

–Ja, mange går, når forelskelsen er overstået for at blive forelskede igen, og der tror jeg også, at vi stiller for høje krav. Vi er vist desværre en grådig generation.

– Men I søger en ny måde at være sammen på?

– Ja, uden at såre for mange undervejs.