Indlæser...

Totalt AC/DC-billetkaos

Problemer på nettet. Problemer via telefonerne. Problemer i FONA-butikker over hele landet. Billetsalget til AC/DC-koncerten er plaget af det sædvanlige kaos

10:51, 17. dec 2008 (Opdateret tid: 11:55, 17. dec 2008) | Morten Vendt

Disse herrer har tilsyneladende ikke problemer med at fylde Parken. (PR-foto: Sony BMG)
Disse herrer har tilsyneladende ikke problemer med at fylde Parken. (PR-foto: Sony BMG)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sådan så det ud, hvis man mellem 10:30 og 11:00 forsøgte at åbne forsiden på billetlugen.dk
Sådan så det ud, hvis man mellem 10:30 og 11:00 forsøgte at åbne forsiden på billetlugen.dk

Annonce

Annonce

Så skete det igen. Kaos. Endnu engang viste det sig umuligt for almindelige dødelige, at få fingrene i en billet til en længe ventet musikbegivenhed. Denne gang var det AC/DC i parken til juni, som utallige fans nu må skyde en hvid pind efter.

Butikkerne i elektronikkæden FONA, der er det eneste fysiske salgssted af billetter til koncerten, har nærmest været belejret hele natten.

Der kunne naturligvis være tale om, at danskere landet over deler en nyfunden kollektiv begejstring for printerpatroner, og bare ikke kan vente med at komme hjem og udskrive i fire farver.

Men det er nærliggende at tro, at der er tale om rockentusiaster, der havde trodset december-kulden i håb om at undgå det kaos, som net- og telefonsalget af billetter til den slags begivenheder traditionen tro giver.

Og det skulle vise sig at være en god investering af tid, nattesøvn og tænderklapren.

Siden gik ned
For selv om der også her var tekniske vanskeligheder, så fik folk dog deres billetter, om end i et noget adstadigt tempo. I løbet af den første time, havde FONA i Brønshøj nået at betjene ca. ti kunder.

Langt værre stod det til, for dem, der forsøgte at købe billetter hjemmefra.

Allerede en halv time før billetsalget startede, var telefonkøen til Billetlugens callcenter nemlig umulig at komme igennem til. Og da klokkerne på landets bornholmerure slog 10, og det dermed i teorien skulle være muligt at købe billetter på firmaets hjemmeside, ja, så gik den naturligvis ned.

Til at starte med, kun den underside, der omhandler AC/DC-koncerten, og som indeholder det gyldne link til siden, hvor man kan bestille og betale for billetter til den, men hele siden ophørte med at svare på Ekstra Bladets computere kl. 10:16.

Og fans af AC/DC er ikke ligefrem forstående.

- Er det ikke altid Billetlugen, der har de store koncerter? Skulle man ikke forvente, at de har opbygget noget erfaring? Ellers kan de jo bare SIGE, at der ikke kan købes billetter til det pågældende arrangement på nettet, siger siger rock-entusiasten Julian Henlov, der har forsøgt at komme igennem på både internet og telefon siden kvart i ti, med vrede og frustration i stemmen til eb.dk

Og det kan man jo kun give ham ret i.

Men selvom mange fans i dette øjeblik tilskriver billetlugen alle onde gerninger og mere til, så kan man jo også lige sende en mindre end venlig tanke til de snyltere, der udnyttede deres held til at komme igennem til at købe flere billetter, end de havde brug for.

De første billethajer HAR allerede sat deres varer til salg til overpris på dba.dk.

Annonce


  • - Amadou & Mariam: 'Folila'
  • - Mark Lanegan Band: 'Blues Funeral'
  • - Leonard Cohen: 'Old Ideas'

  • - Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • - Tindersticks: 'The Something Rain'
  • - Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • - Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • - Tindersticks: 'The Something Rain'
  • - 300hz: '300hz'