Indlæser...

Hitmager: Grandprix-Brinck tager fejl

Melodi Grand Prix-vinder Niels Brinck er sur over, at han ikke er blevet krediteret for musikken til filmen Elsker dig for evigt. 'Ikke min skyld,' siger popsnedkeren Jesper Winge Leisner

13:00, 09. feb 2009 | Erling Tind Larsen

Niels Brinck vandt Dansk Melodi Grand Prix. Kort efter gik han til angreb på Jesper Winge Leisner. Som nu siger 'ikke mit bord' til kritikken. (Foto: Andreas Szlavik)
Niels Brinck vandt Dansk Melodi Grand Prix. Kort efter gik han til angreb på Jesper Winge Leisner. Som nu siger 'ikke mit bord' til kritikken. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jesper Winge Leisner har lavet musik til mange store succeser. Musikken til 'Elsker dig for evigt' lavede han dog sammen med den nyslåede Grand Prix-vinder Niels Brinck. (Foto: Jakob Boserup)
Jesper Winge Leisner har lavet musik til mange store succeser. Musikken til 'Elsker dig for evigt' lavede han dog sammen med den nyslåede Grand Prix-vinder Niels Brinck. (Foto: Jakob Boserup)

Annonce

Annonce

De lever af at lave pæn, poleret popmusik. Men under den pæne overflade ulmer utilfredsheden mellem den nyslåede Melodi Grand Prix-vinder Niels Brinck og hans kollega, den erfarne popsnedker Jesper Winge Leisner.

De to lavede sammen musikken til filmen Elsker dig for evigt. Men Niels Brincks navn fremgår hverken af filmplakat eller rulletekster. Og det har han klandret Jesper Winge Leisner for i en artikel her på ekstrabladet.dk/musik. Ord som 'ynkeligt', 'latterligt' og 'absurd' føg i retning af Jesper Winge Leisner.

Da artiklen blev skrevet, havde Jesper Winge Leisner ingen kommentarer til sagen. Men det har han nu.

Via en pressemedarbejder har han fremsendt krediteringen af soundtracket til filmen, og heraf fremgår det, at Niels Brincks navn figurerer på linje med Jesper Winge Leisners.

- De to er fuldt, helt og ligeligt krediteret. Når han (Niels Brinck, red.) ikke er krediteret på såvel plakat som filmens rulletekster, er dette en sag for producenten og distributøren. Jesper Winge Leisner har intet haft med krediteringen at gøre og har heller ikke haft den til godkendelse, står der i meddelelsen.

Pæn krig
Selv om de to kombattanter er uenige om, hvem der bærer ansvaret for den mangelfulde kreditering, er de dog enige om at være pæne ved hinanden:

I artiklen på ekstrabladet.dk/musik understreger Niels Brinck således, at han ikke er ude på at erklære krig mod Winge Leisner.

- Han er enormt sød, og det var på mange måder et godt samarbejde.

Og Jesper Winge Leisner følger trop med pæne ord om Grandprix-vinderen:

- Vi havde et godt og sjovt samarbejde, da vi lavede soundtracket til Elsker dig for evigt. Niels er dygtig, seriøs og meget ærekær med alt hvad han laver. Jeg er virkelig glad på hans vegne over at han har fået opfyldt sin store drøm om at vinde Dansk Melodi Grand Prix - og håber at han får en god placering ved det internationale. Det har han fortjent.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'