Indlæser...

Afhængig af AC/DC

Rock-junkien Anders Lund har brugt mere end 50.000 kroner på AC/DC-koncerter i ind- og udland. I morgen er han klar igen til en omgang torden-rock i Parken

17:40, 18. jun 2009 | Steffen Gronemann

Annonce

  • Oversæt / Translate
I morgen fylder Anders Lund en bus og drager til Parken for at feste med AC/DC. (Foto: Nicolai Brix)
I morgen fylder Anders Lund en bus og drager til Parken for at feste med AC/DC. (Foto: Nicolai Brix)

FAKTA:

AC/DC forkæler sine fans med to opvarmningsbands til fredagens udsolgte koncert.

Klokken 18.45 spiller danske The Floor Is Made Of Lava og cirka en time senere er det nordirske The Answers tur.

Aftenens hovedattraktion går på ved 21-tiden og forventes at stoppe efter to timers hitparade.

48.000 AC/DC-fans kommer til at brøle med på ’Highway to Hell’ og de andre klassikere i en udsolgt Parken. Billetterne blev i december revet væk på under seks timer.

Annonce

Annonce
– Mit navn er Anders, jeg er 35 år og afhængig af AC/DC.

Sådan ville det nok lyde, hvis AC/DC-fanatikeren Anders Lund var til et møde i den fiktive forening for anonyme rockaholikere.

Folkeskolelæreren fra Odense har samlet en bus fuld af 67 fynske AC/DC-fans, og sammen drager de i morgen til Parken for at fyre den af sammen med de australske rocklegender og 47.933 andre tilbedere.

– Det bliver ren nostalgi at se dem sammen med mine gamle venner. De vækker den indre drengerøv, siger Anders Lund om bandet, som han har forgudet, siden rocksygen bredte sig i ottende klasse i slut-80’erne.

Merchandise for 50.000
Siden da har han brugt mere end 50.000 kroner på koncerter i ind- og udland, mindst 300 lp’er, singler og cd’er og i omegnen af 100 andre AC/DC-artikler som plakater og T-shirts.

– Hele mit drengeværelse var plastret til med plakater. Nu er det min drøm at få et kælderværelse med pool-bord og bar, som er dedikeret til AC/DC.

– Jeg hører også andet, men vender altid tilbage. Det er soundtracket til min ungdom. Når jeg hører Angus Youngs spade, bliver jeg 15 år igen, griner Anders ved udsigten til sin femte tur i AC/DC-katedralen.

Annonce


  • 1. Amadou & Mariam: 'Folila'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Diverse: 'Jende Ri Palenge'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'