Indlæser...

Tim C. anbefaler Roskilde-bands

Roskilde-veteranen lover et energisk rocksæt med numre fra alle sine plader - inklusive Dizzy Mizz Lizzy-pladerne - når han selv skal på scenen, og giver sine bud på seværdige navne på årets festival

12:41, 01. jul 2009 | Peter Elsnab

Annonce

  • Oversæt / Translate
Tim Christensen anbefaler

Annonce

Annonce

Tim Christensen optræder i år for ottende gang på Roskilde Festival, når han åbner lørdagens program på Arena-scenen kl. 14.00. Og det tidlige tidspunkt passer ham fint.

- På mange festivaler har jeg fået tider, der lugter af, at arrangørerne tror, det bliver en meget stille omgang rockmusik. Men det er ikke det, vi spiller, siger den tidligere Dizzy Mizz Lizzy-frontmand, der med årets ’Superior’ har udgivet sin tredje soloplade.

- Det er selvfølgelig fordi, der er mange stille numre på pladen, og vi spiller da også stille numre. Men der bliver ikke noget ’Nikolaj & Julie’, siger han til ekstrabladet.dk med hentydning til kæmpehitballaden ’Right Next To The Right One’ fra tv-serien ’Nikolaj & Julie’.

Større chance for at overraske
- Vores sæt er betydeligt voldsommere, end arrangørerne rundt omkring har regnet med. Og når vi har fået en eftermiddagstid, hvor folk ikke regner med det, betyder det bare, at vi har større chance for at overraske. Og vi spiller numre fra alle plader, også begge Dizzy Mizz Lizzy-plader, lover Tim Christensen og glæder sig selv enormt til årets festival.

- Roskilde Festival er jo ren juleferie for rockfolket, og det er det også for mig. Uanset hvor godt eller dårligt, det kommer til at gå, så er det stadig årets højdepunkt. Roskilde er noget helt særligt.

Helt speciel lyd
- Den har et godt ry, som noget lidt helligt, og det er med til at piske en stemning op, så man gerne vil levere noget ekstra, siger den danske hitmager, der har spillet på Orange Scene en gang med Dizzy Mizz Lizzy og en gang på den gamle ’Blå Scene’.

I år spiller han for sjette gang på Arena, der tidligere hed Grøn Scene, og den scene har sit helt eget særpræg.

- Der er en helt speciel lyd på Arena. Man mærker det lige så snart, man går på scenen. Publikumslyden er helt enestående på den scene, siger Tim Christensen og giver her til højre for artiklen nogle bud på, hvad man bør se på årets Roskilde Festival.

Tim Christensen, Arena, lørdag kl. 14.00

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'