Indlæser...

Jens Unmack anbefaler Roskilde-bands

Love Shop-frontmanden tror, den amerikanske rockgruppe Yeah Yeah Yeahs kan blive årets højdepunkt, men anbefaler også en svensk fest og en amerikansk countrysangerinde

14:16, 01. jul 2009 | Peter Elsnab

Jens Unmack anbefaler fire bands - udover selvfølgeligheder som Nick Cave, Mikael Simpson og Gaslight Anthem ... (Foto: Anthon Unger)
Jens Unmack anbefaler fire bands - udover selvfølgeligheder som Nick Cave, Mikael Simpson og Gaslight Anthem ... (Foto: Anthon Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Frontmanden i det måske/måske ikke hedengangne Love Shop er aktuel med sit tredje soloalbum, ’Dagene Løber Som Heste’, men Jens Unmack og hans nye band skal ikke spille på årets Roskilde Festival.

Den karismatiske sanger kan dog på ekstrabladet.dk’s opfordring snildt komme op med et par anbefalinger til festivalfolket - udover ’selvfølgeligheder’ som Nick Cave, Mikael Simpson og Gaslight Anthem:

Yeah Yeah Yeahs, Arena, søndag kl. 20.45
- Det er min anbefaling over alle. Dem er der ikke så mange, der har oplevet i Danmark i modsætning til så mange andre af de store bands.

- Deres nye plade er rigtig god, men de er endnu bedre live. Det er et fantastisk liveband! Jeg så dem i Berlin for en måneds tid siden

- Sangerinden Karen O. er stadig punket og støjende, men hun er også sjov, for det ene øjeblik vælter hun klodset rundt på scenen, og alligevel er hun også et stilikon. Hun kan være enormt alvorlig og rugende, men hun smiler også og er enormt kommunikerende.

- På samme måde spiller bandet både enormt råt og samtidig imødekommende pop. Det kan godt blive festivalens helt store oplevelse.

Håkan Hellström, Orange, lørdag kl. 16.00
- Det er nærmest kriminelt, at han skal spille på Orange Scene i dagslys i stedet for på Arena – uanset om det så var i dagslys eller ej – hvor han ville være fantastisk. Det er højst 15-20 procent af bandsene på Orange, der formår at bruge scenen til både egen og publikums fordel – og det er som regel heavy bands, der kan det.

- Men han er stadig god. Han kan kommunikere, og først og fremmest er han enormt smittende på scenen. Han er umiddelbar og begejstret og altid 120 procent på. Han er den bedste ven, man aldrig har haft på scenen ...

- Første gang jeg så ham, var som opvarmning til Nina Persson fra Cardigans i Store Vega, hvor hun skulle spille solo og akustisk. Der var måske ti mennesker, der kendte Håkn Hellström på forhånd, men da han gik af 50 minutter senere røg hattene i vejret helt ned bagerst i salen.

- Da Nina Persson gik på bagefter, startede hun med at sige, at hun godt vidste, at det nok var en fejl, at hun skulle spille efter ham. Hun virkede statisk og frigid i forhold til Håkan, som er en fest.

Lucinda Williams, Arena, torsdag kl. 20.00
- Hun er den mest ensomme stemme i americana eller country eller hvad, man nu skal kalde det. Jeg har aldrig set hende live, men det ville jeg rigtig gerne. Jeg foretrækker den halvdel af hendes plader, der har flest ballader, men når hun spiller roots-rock er hun også helt uovertruffen.

I Got You On Tape, Odeon, lørdag kl. 18.30
- Dem vil jeg gerne anbefale som det danske islæt. Deres nye single, en forløber til deres tredje album, er helt fantastisk. De har bare gode sange og en meget karismatisk sanger i Jacob Bellens.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'