Indlæser...

Øv! Hvorfor er Blur ikke på Roskilde

Den gendannede britpop-gruppe væltede Glastonbury Festival i søndags med hitkoncert foran mere end 100.000 gæster og stod højt på ønskelisten hos arrangørerne af Roskilde Festival

10:11, 02. jul 2009 | Peter Elsnab

Guitaristen Graham Coxon er efter længere tids uvenskab tilbage hos de gamle venner i Blur med forsanger Damon Albarn i front - og det med succes. Søndag aften lukkede de Glastonbury Festival med et brag. (Foto: Getty Images)
Guitaristen Graham Coxon er efter længere tids uvenskab tilbage hos de gamle venner i Blur med forsanger Damon Albarn i front - og det med succes. Søndag aften lukkede de Glastonbury Festival med et brag. (Foto: Getty Images)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

ROSKILDE FESTIVAL (ekstrabladet.dk): Da Blur annoncerede deres gendannelse gik tanken nok igennem mange musikinteresseredes hoveder - kunne de så ikke også lægge vejen forbi Roskilde Festival?

Det samme tænkte bookerne på Roskilde Festival, men de fik ikke noget ud af tanken om at hyre et af de store engelske britpop-bands fra 90'erne.

- Vi ville rigtig gerne have haft Blur på programmet, men det er som bekendt ikke alt, der kan lade sig gøre. De har kun spillet de to store jobs i London og desuden lovet sig væk til en koncert i Frankrig, og det kunne vi ikke ændre på, siger Roskilde Festivals musikchef Rikke Øxner til ekstrabladet.dk.

En finger til morfarrocken
Blur spillede i sidste weekend på den store engelske festival i Glastonbury foran mere end 100.000 gæster - og væltede det hele med et brag af en hitkoncert, hvis man skal tro en stort set enig engelsk anmelderskare.

- I aften gav Blur fingeren til morfarrocken ved at genfinde kærligheden til den simple kunst at spille popmusik - og spille den højt, skriver for eksempel The Guardian i en overvældende anmeldelse og giver koncerten topkarakter med fem stjerner ud af fem mulige og kalder det hit på hit.

- Til gengæld har vi det britiske poprock dækket ind af Coldplay og Oasis, men det kunne da have været rigtig fedt med Blur, siger Rikke Øxner og nævner desuden AC/DC og M.I.A. som to navne, de også er ærgerlige over ikke at have på programmet.

Ramt nogle perler
Men ellers hersker der stor tilfredshed med programmet i egne rækker.

- Vi er afsindig tilfredse med musikprogrammet, understreger Rikke Øxner.

- Vi har ramt nogle perler af både hovednavne og nye skud på stammen - plus at vi har ramt rent ind på nogle af rocknavnene som Slipknot, Faith No More og Social Distortion, der er klokkeklare favoritter hos rockpublikummet. Og så har vi ramt en masse af navnene på publikums ønskesedler, som fx. Down, siger Rikke Øxner.

- Er det et udtryk for, at rocken - og måske især den hårde rock - er tilbage på Roskilde Festival?

- Jeg synes, den har været der hele tiden, men rockpublikummet er også det mest dedikerede, både når det gælder begejstring, og når det gælder det modsatte. De vil hele tiden have det bedste af det bedste, og hvis de ikke synes, de får det, giver de udtryk for det, siger Rikke Øxner.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'