Indlæser...

Musik-stjernernes indtjening styrtdykker

Musikalsk nedtur: Giftige regnskaber hos blandt andre Kim Larsen og Simon Kvamm. Tjek deres indkomster her

10:07, 08. jul 2009 | Per Mathiessen

Kim Larsen har 2008 måtte se sit overskud før skat dykke med 58 procent, da han 'kun' tjente 3,8 mio. kr. (Foto: Johnny Frederiksen)
Kim Larsen har 2008 måtte se sit overskud før skat dykke med 58 procent, da han 'kun' tjente 3,8 mio. kr. (Foto: Johnny Frederiksen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det tjente de i 2008:

Kim Larsen (Kim Larsen ApS)

overskud før skat: 3,8 mio. kr.

(fald på 58 pct.)

Egenkapital: 36,2 mio. kr.

Thomas Helmig (The Annex ApS, m.fl.)

overskud før skat: 1,1 mio. kr.

(fald på 87 pct.)

Egenkapital: 10,3 mio. kr.

Anne Linnet (Linnet Songs ApS)

overskud før skat: 835.000 kr.

(plus 238 pct.)

Egenkapital: 1,7 mio. kr.

TV-2 (Hac ApS)

overskud før skat: 801.000 kr.

(plus 260 pct.)

Egenkapital: 8,8 mio. kr.

Lina Rafn og Paw Lagermann (Inf:Tours ApS)

overskud før skat: 438.000 kr.

(fald på 75 pct.)

Egenkapital: 2 mio. kr.

Peter A.G. (Sing Sing Musikforlag og I.C. Train ApS)

overskud før skat: 194.000 kr.

(fald på 86 pct.)

Egenkapital: 8,1 mio. kr.

Simon Kvamm (Walkie Talkie Holding)

overskud før skat: 56.000 kr.

(fald på 98 pct.)

Egenkapital: 4,4 mio. kr.

Remee (Rambams Holding og Rambams Entertainment ApS.)

underskud før skat: 200.000 kr.

(overskud i 2007 på 1,7 mio. kr.)

Egenkapital: 9,2 mio. kr.

Annonce

Annonce

Den økonomiske krise og et cd-salg i frit fald har fået indtægterne i musikbranchen til at styrtdykke. Det viser en gennemgang af regnskaberne fra selskaberne bag nogle af de største danske navne.

Særligt hårdt er det gået ud over folk som Kim Larsen, Simon Kvamm, Thomas Helmig, Peter A.G. og Lina Rafn.

I 2008 dykkede deres overskud før skat mellem 58 og 98 procent sammenlignet med året før.

Også den ellers så succesrige ’X Factor’-dommer Remee fik store tæsk i det holdingselskab, hvor hans musikrettigheder tilsyneladende er placeret via forskellige datterselskaber. Her kom han ud med et underskud på 2,3 millioner kroner før skat.

Fremgang til Linnet og Helmig
Til gengæld gav Remees nyoprettede ’Rambams Entertainment’ et nogenlunde tilsvarende beløb i overskud.

Veteranerne fra 1980’erne Anne Linnet og TV-2 kunne glæde sig over pæn fremgang - begge dog fra meget lave niveauer i 2007.

Anne Linnet øgede sit overskud før skat med 238 procent, mens TV-2’s overskud voksede endnu mere. For TV-2 ser det ud til, at cd-salget dykkede, mens bandet havde mere held med at tjene penge på deres koncerter.

Ifølge partner Jakob Fogt fra revisionsselskabet Ernst & Young, der er specialist i underholdningsbranchen, er forklaringen på de dårlige regnskaber, at cd-salget styrtdykker, mens det øgede salg via download fra internettet ikke kan opveje det.

Musik kopieres og stjæles
Dels kan folk stjæle og kopiere musik uden større problemer - og dels er forbrugerne ikke længere nødt til at betale for en hel cd med 15 numre.

– I dag kan de nøjes med at købe de numre, som er mest interessante, for otte kroner stykket. Det udvander indtjeningen for kunsterne, siger han.

– Samtidig hjælper det heller ikke på regnskaberne, at finanskrisen eksempelvis har kostet Kim Larsen og Thomas Helmig store tab på værdipapirer, siger han.

I USA har nogle af de største navne som Madonna og AC/DC har haft held til at flytte deres salg fra de traditionelle pladebutikker ud i stormagasiner som Walmart og dermed holde cd-salget på et højt niveau.

Men det ændrer ikke i længden på, at underholdningen fra nye mobiltelefoner og internettet fortsat vil presse musikbranchens indtjening hårdt, forklarer Jakob Fogt.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'