Indlæser...

Klar til dansk boykot af Britney

Svenskerne har allerede meldt ud, at de ikke vil underlægge sig popstjernens strenge foto-restriktioner. De danske fotografer er klar til at følge trop

14:12, 10. jul 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Hvis de danske fotografer bliver præsenteret for de samme strenge krav som deres svenske kolleger, så bliver det kun de 40.000 publikum i Parken lørdag, der kommer til at se noget til Britneys danske Circus-show. Resten må nøjes med arkivbilleder som dette. (Foto: AP)
Hvis de danske fotografer bliver præsenteret for de samme strenge krav som deres svenske kolleger, så bliver det kun de 40.000 publikum i Parken lørdag, der kommer til at se noget til Britneys danske Circus-show. Resten må nøjes med arkivbilleder som dette. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Danske fotografer er klar til at boykotte Britneys Spears-koncerten i Parken lørdag aften, hvis popstjernen vil bestemme, hvordan de skal udføre deres arbejde.

I forbindelse med Britney Spears' koncert i Globen i Stockholm på mandag er pressefotograferne blevet præsenteret for en kontrakt, som de skal underskrive, hvis de vil tage billeder af popstjernen under koncerten.

Det er Britneys management, der har dikteret kravene, melder den svenske koncertarrangør AEG Live.

For eksempel må der ikke offentliggøres fotos taget ved koncerten ud over 30 dage efter koncerten. Ingen fotos må sælges videre. Ingen fotos, som Britneys management anser for at være krænkende for Britney må offentliggøres. Derudover skal Britneys management skal have ophavsretten til fotos, der falder i deres smag.

Den slags vil de svenske fotografer ikke finde sig i, og de er derfor klar til at boykotte koncerten i Globen.

Danske fotografer står sammen
Hvordan reglerne er for de danske pressefotografer i Parken på lørdag, er endnu ikke fastslået, men hvis der bliver tale om lignende restriktioner, er fotografer på en lang række af landets aviser enige om at boykotte koncerten.

Fotocheferne i JP/Politiken Hus samt Berlingske Media vil ikke skrive under på nogen kontrakt, som giver Britney rettigheder til billederne.

- Der er ingen, hverken musikere eller andre, der skal diktere, hvordan vi skal gøre vores arbejde, siger fotochef på Ekstra Bladet, Claus Lunde.

- Der er andre tilstande i Europa end i USA. Det er ikke den mentalitet, vi har i Europa. Vi står sammen og er enige om, at vi ikke vil underskrive en kontrakt, siger Claus Lunde.

I Danmark er det ICO Concerts, der står for koncerten i Parken. De er i øjeblikket ved at undersøge, om der kommer en lignende kontrakt til de danske fotografer.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'