Indlæser...

Britney - hit eller skidt?

Anmelderne er ikke enige om, hvordan de skal bedømme poptøsens danse- og mime-arbejde på scenen i Parken i går. Hvad mener du?

10:39, 12. jul 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Vi må nøjes med arkivbilleder af Britney efter, at fotograferne i samlet flok forlod Parken i protest. At dømme efter nogle af anmeldelserne gik de ikke glip af noget. (Arkivfoto: AP)
Vi må nøjes med arkivbilleder af Britney efter, at fotograferne i samlet flok forlod Parken i protest. At dømme efter nogle af anmeldelserne gik de ikke glip af noget. (Arkivfoto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der er ikke helt den samme enighed blandt musikanmeldere, som der var blandt de danske fotografer, som valgte at boykotte koncerten i går efter urimelige krav fra Britney Spears' management, der ville give popstjernen rettighederne til fotografernes billeder.

Ekstra Bladets anmelder Peter Albrechtsen kalder Britney en 'gedigen gøgler' og showet for et 'toptunet cirkusshow' og giver fire stjerner.

BT's anmelder giver ligeledes fire stjerner for et 'imponerende show fra Cirkus Britney'.

Lidt mere lunken er Politikens anmelder, som kun kan diske op med tre hjerter for Britneys 'Freakshow', hvor anmelderen slutter af med at sætte spørgsmålstegn ved, om Britney overhovedet var til stede i Parken i går.

I Berlingske Tidende mener anmelderen, at Britney bondefangede publikum med en koncert, der havde mere karakter af en 'svinedyr, overdådig videooptagelse end af en reel koncert'. Den slags giver kun to stjerner.

Det samme har Jyllands-Postens anmelder til overs for det store cirkusshow, som blev en kedelig fuser med en Britney, der optrådte som alt andet end en 'publikumsvenlig performer'.

Var du en af dem, der havde valgt at bruge en københavnsk juliaften og en del af opsparingen på Britney, vil vi gerne høre din mening i afstemningerne her i artiklen.

Du kan også selv lege anmelder for en stund og give det antal stjerner, som du mener, popstjernen fortjener for sin halvanden times show, dans og mimen.

Husk, at du som nationen!-medlem også kan kommentere nederst i artiklen. Eller du kan sende et læserbrev.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'