Indlæser...

Den anonyme verdensstjerne

Interview: Rune RK er Danmarks bedst sælgende kunstner i udlandet. Men kun de færreste genkender ham på gaden

15:42, 08. sep 2009 | Niklas Roar

Rune RK - han er stadig ikke blevet tilbudt deltagelse i 'Vild med dans'... (Foto:
Rune RK - han er stadig ikke blevet tilbudt deltagelse i 'Vild med dans'... (Foto:

Annonce

  • Oversæt / Translate
Rune RKs usb-udgivelse 'Nightology' er klar omkring 12. september.
Rune RKs usb-udgivelse 'Nightology' er klar omkring 12. september.
Rune spiller på Rådhuspladsen i København. (Foto: Kenneth Nguyen)
Rune spiller på Rådhuspladsen i København. (Foto: Kenneth Nguyen)
Glade mennesker i Letland.
Glade mennesker i Letland.
Rune RK

Annonce

Annonce

Ingen. Absolut ingen dansker sælger mere musik i udlandet end Rune Reilly Kølsch - bedst kendt under kunstnernavnet Rune RK.

Men selv om hans kommercielle succes, især med nummeret 'Calabria' fra 2003, rent teoretisk har gjort ham i stand til at trække sig tilbage fra en kriseramt musikbranche og leve godt resten af sit liv, så er der forbløffende få, der genkender den 32-årige dj og producer på gaden.

Og det har både han og partneren Johannes Torpe det aldeles fint med.

- Vi har for længe siden besluttet os for, at det skal være sådan. Vi er jo gode til at finde på nye navne til hvert projekt, vi laver. Vi har brugt de første otte navne (bl.a. Enur, Ink and Needle, Heavy Rock, Rude RKade og Artificial Funk: red.), og det er vist ikke så smart, hvis man vil være kendis.

- For os handler det om at fokusere på, at tingene skal hænge sammen. Og så skaber vi noget inden for den ramme. Det handler mindre om vores egoer end om selve projektet, forklarer Rune over for ekstrabladet.dk/musik.

Nyder fordelene
Og han har tilsyneladende fat i den lange ende. For han har solgt mere end en million downloads bare i USA under navnet Enur (ja, det er Rune bagfra).

I løbet af næste uge sender han så et nyt mix på gaden. To en halv times musik leveret utraditionelt på et sort eller hvidt usb-armbånd.

- Cd'er er jo lidt et oldtidsformat efterhånden. Der er jo ikke nogen, der køber dem længere. Armbåndet her distribueres til gengæld via udvalgte tøjbutikker og på nettet. Og hvis det ikke sælger, kan vi jo bare lægge noget nyt på, griner Rune RK og minder om, at man også kan købe det ved events rundt omkring i ind- og udland.

Ulækker musik
Han er således 'first mover' i en branche, der ellers er i dyb krise, og derfor synes det nærliggende at spørge, hvad der bliver den næste store trend.

- Jeg har set en bekymrende tendens til, at mange tager hits og blander dem sammen. Man tager et tema fra ét nummer, blander det sammen med en vokal fra et andet nummer og en trommerytme fra et tredje nummer.

- Så er det selvfølgelig blevet et hit. Men det er en markedsdesignet musik, som jeg synes er pisse ulækker, svovler Rune RK.

- Alle vil jo gerne tilfredsstille så mange som muligt, men til gengæld ryger kanten fuldstændig. Det bliver en flødebolleting.

Eksistensberettigelsen er i bevægelsen
Den succesfulde dj er med sine 32 år ikke selv vokset op under dagens forhold, men han er meget opmærksom på, at de unge i dag har en tendens til at bruge forskellige typer musik til forskellige lejligheder.

- Man skal forstå, at musik i dag ikke længere er en identitet. Den tid er ovre. Identitet i dag handler om at være en kendt eller et eller andet.

- Man kan jo fandeme leve i dag af at spille computerspil. Det er det mest sindssyge, jeg har hørt!

- I dag shopper man genrer helt vildt. Så derfor udgiver vi heller ikke albummer mere. Folk køber alligevel kun det ene nummer, forklarer Rune.

Men det 'ene nummer' er indtil videre blevet solgt rigtig mange gange. Så mange, at Rune RKs privatøkonomi er sikret mange år frem. Han kunne sagtens sætte sig ned i sofaen og trække stikket til den hektiske dj-verden ud.

- Men hver dag skal være en udfordring, ellers føler jeg ikke, jeg lever. Hvis jeg ikke kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg har givet den alt, den kan trække, så har jeg ingen eksistensberretigelse.

Læs meget mere om Rune RK her.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'