Træt af dem der står derude og banker på

For 25 år siden stod han derude og bankede på for at blive lukket ind i den musikalske varme.

På mandag er Thomas Helmig aktuel med sit 14. album, ’Tommy Boy’, og selv om meget har ændret sig siden pladedebuten, er grundessensen i Helmigs musik stadig den samme:

– Jeg prøver stadig at anlægge en romantisk vinkel i mine tekster. Jeg synes, der mangler romantik i moderne sangskrivning – det prøver jeg at stå for. Det er en dyd, der nødig skal forsvinde ud af dansk musik, konstaterer den 45-årige sanger, da han møder Ekstra Bladet forud for lanceringen af albummet.

Kærligheden til musikken og den faglige stolthed fylder meget i Helmigs private univers, og den århusianske popsnedker kan ikke lade være med at undre sig over de tendenser, der i øjeblikket sætter dagsordenen i den danske musikbranche:

– Det kan godt være, at jeg er blevet et gammelt røvhul. Men når jeg hører radio, er det ret tydeligt, at mange sangskrivere går mere efter pengene end efter at blive klogere på sig selv. Der bliver lavet enormt megen fed musik herhjemme, men i bredformatet – altså når det gælder top 40-numrene og den mere populære ende, hvor jeg selv opererer – er musikbranchen blevet for kynisk.

– Det er, som om man tænker på, hvem man vil ramme, før man overhovedet skriver sangen. Det praktiseres ved, at enormt mange af de kunstnere, der får succes, ikke selv har skrevet numrene. De er fabrikeret af et professionelt kontor af sangskrivere, som sidder og spytter dem ud på samlebånd. Det kommer der hits ud af, men meget sjældent god og fed musik, vurderer Helmig, der heller ikke er udelt begejstret for musikalske tv-shows som ’Talent 09’ og ’X Factor’:

– Det har bare ikke en skid med musik at gøre. Det er ren underholdning. I starten er det sjovt at se, når deltagerne bliver valgt ud, og der er nogen, som er enormt kiksede. Men når man så stiller dem op imod et rigtigt orkester, går noget af det sjove af. Så kan man høre, at de ikke er rigtige sangere, men nogen, der er vant til at synge på badeværelset.

– Uden at fornærme nogen kan man nok vove den påstand, at det ikke er fra de tv-programmer, de største talenter herhjemme kommer fra. Den slags programmer har deres berettigelse i USA, hvor der går gudbenådede talenter rundt, som aldrig har fået chancen. Danmark er ikke større, end at dem, der for alvor har noget at byde ind med, rejser til København eller Århus, hvor de så bliver opdaget, konstaterer Helmig, der flere gange har afvist tilbud fra DR:

– Hver eneste gang, de har produceret ’X Factor’, har de spurgt, om jeg ikke har lyst til at være dommer. Jeg har sagt pænt nej tak. Det har slet ikke noget at gøre med det, jeg laver.

– I starten var jeg træt af ’X Factor’, fordi jeg troede, at folk ville få en opfattelse af, at det er sådan musikbranchen er. Det tror jeg ikke længere. Nu tror jeg, at folk tager det for det, det er – nemlig ’Paradise Hotel’, bare med sangere.

Netop ’Paradise Hotel’ og lignende realityshows står for skud i nummeret ’Daddy Venter’ fra det nye album:

– Når man bor i et hus med fire teenagere, kan man ikke undgå at komme forbi det indimellem. For mig er det fuldstændig sort, at det er så populært lige nu.

– Det, der undrer mig mest, er, at dem, der vinder og løber med den halve million, altid er dem, der er mest intrigante og bedst til at lyve. Det er da langt ude.

– Vinderen skulle være ham, der er sød ved de andre. Det er en underlig tendens, at folk sidder og slapper af foran skærmen for at se andre blive ydmyget og knækket. Det skal åbenbart gøre ondt på nogen, før folk gider at spise kage og drikke kaffe til det.