Indlæser...

Robyn til Roskilde

Elektro-dronningen Robyn kommer igen til Roskilde. Se festivalens seneste navne her

11:08, 22. feb 2010 | Niklas Roar

Svenske Robyn har før været en succes på Roskilde Festival. Nu håber både hun og festivalen på en gentagelse.
Svenske Robyn har før været en succes på Roskilde Festival. Nu håber både hun og festivalen på en gentagelse.

Annonce

  • Oversæt / Translate
Florence Welch - uden maskinen.
Florence Welch - uden maskinen.

Annonce

Annonce

Roskilde Festival kan nu bryste sig af at kunne sætte to særdeles markante kvinder på sommerens program.

Det er den svenske elektropop-stjerne Robyn samt engelske Florence + The Machine.

De skal dermed give lidt kvindeligt modspil til alfahannerne Lemmy, Dave Grohl og Josh Homme.

Roskilde Festival beskriver navnene således:

ROBYN (S) er et af Skandinaviens mest elskede og – trods sin unge alder – langtidsholdbare popnavne. Hun er gået fra at være barnestjerne til en alternativ kunstner, som forener kunstnerisk nysgerrighed med bredt publikumstække. Den svenske sangerindes sidste besøg fik næsten taget over Cosmopol-scenen til at lette, og Robyn har siden hen udtrykt sin begejstring for Roskilde Festivals publikum. Roskilde Festival ser frem til et nyt besøg fra en af Skandinaviens mest intelligente og selvstændige popstjerner.

FLORENCE + THE MACHINE (UK) forener det bedste fra Kate Bush og Amy Winehouse i sin egen ekspressive popmusik og er allerede i sit hjemland en etableret skikkelse på de bonede gulve. Det var tydeligt sidste tirsdag, hvor den rødhårede elverpige med det utrolige stemmebånd vandt en pris for debutalbummet Lungs til Brit Awards. Musikalsk girl power fås næppe mere kunstnerisk kraftfuldt end hos dette nye popfænomen, hvis flamboyante musikalske udtryk ofte får kamp til stregen af lige så farvestrålende scenekostumer.

Florence + The Machine spiller i øvrigt i Store Vega i København på søndag - koncerten er udsolgt.

Flere Roskilde-navne følger onsdag.

Se hele den foreløbige bandliste her.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'