Indlæser...

Ingen giraffer på Langeland

I morgen skydes den 20. Langelandsfestival i gang. Familiefestivalen med den langhalsede maskot byder dog hverken på levende giraffer eller giraf-øl

07:08, 23. jul 2010 | Rune Melchior Sjørvad

Festivalens ejer Allan K. Petersen med et par af de mange giraffer, man kan risikere at støde på, hvis man smutter forbi Langelandsfestivalen. (Foto: Anthon Unger)
Festivalens ejer Allan K. Petersen med et par af de mange giraffer, man kan risikere at støde på, hvis man smutter forbi Langelandsfestivalen. (Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sanne Salomonsen er blandt hovednavnene på dette års Langelandsfestival. (Polfoto)
Sanne Salomonsen er blandt hovednavnene på dette års Langelandsfestival. (Polfoto)

Langelandsfestival finder sted fra den 24. til den 31. juli.

Blandt hovednavnene er Dizzy Mizz Lizzy, Sanne Salomonsen og Rasmus Seebach.

Dette års festival er nummer 20 i rækken.

En voksenbillet til alle dage koster 1795 kroner, og der er stadig billetter til salg på billetnet.dk

Annonce

Annonce

Hvis man Googler 'Langelandsfestival' støder man pudsigt nok som det første ind i en lang række billeder af giraffer.

Og det er der en god forklaring på. Den familievenlige musikfestival har nemlig gennem mange år haft det langhalsede dyr som maskot.

Ekstra Bladet har fået en snak med festival-ejer Allan K. Petersen, der til daglig blandt andet driver FC Nordsjælland,men lige nu har rygende travlt med at få alting klar til festivalstart den 24. juli.

- I bruger giraffen ganske massivt i jeres markedsføring, men har I aldrig været bange for at skuffe folk, der udelukkende kommer for at se giraffen?

- Vi jo masser af giraffer som tøjdyr, og folk der er klædt ud som giraffer, der går rundt og underholder børnene. Desuden er der jo udsmykket med giraffer i Børneland og alle mulige andre steder, så jeg tror nu ikke der er nogen, der bliver skuffede, siger Allan K. Petersen til Ekstra Bladet.

- Kan man så passende slukke tørsten i en kold giraf-øl på festivalen?

- Nej, det kan man nu ikke. Vi har Tuborg som ølleverandør, og de laver mig bekendt ikke giraf-øl. Det er Albanis mærke. Men man kan jo drikke sine egne giraf-øl i sin campingvogn, hvis man skulle have lyst, siger Allan K. Petersen.

- Hvordan er I kommet på at bruge et så eksotisk dyr som en giraf som festival-maskot, når dyret mig bekendt ikke lever hverken i større eller mindre antal på Langeland?

- Historien går tilbage til Troels, der startede festivalen. Han stod en dag i zoologisk have med sin lille datter, der mente, at den lange giraf, de stod og kiggede på, passede godt til den lange ø, hvor festivalen har hjemme, siger Allan K. Petersen.

- Hvordan fejrer I jeres 20-års fødselsdag i år?

- Vi har et stort show med Ib Glindemann, og vi uddeler slikposer til børnene. Desuden vil der blive pyntet lidt ekstra op, men generelt holder vi en ganske almindelig festival, som vi plejer. Dog med lidt ekstra kulør på, siger Allan K. Petersen.

- Hvordan går det med billetsalget til giraffestivalen?

- Vi er en lille smule foran sidste år, men flere og flere køber først billet hernede ved indgangen. Vi har et enormt område, så folk ved godt, at de ikke behøver at skynde sig, men jeg regner med mellem 25 og et par og tredive tusinde gæster i år. Vi satser igen i år udelukende på dansk musik, og det virker til, at publikum er glade for det, så jeg ser frem til endnu en velbesøgt festival, siger Allan K. Petersen.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'