LÆS: Den
dræbte kvinde var nøgen
En kvinde på omkring 35 år er dræbt efter fald fra 26 meter på Roskilde Festival, det bekræfter politiet overfor ekstrabladet.dk.
- Hun er dræbt. Vi ved ikke, hvad der er sket, men det er vi ved at undersøge. Hun har været oppe i tårnet, og der er hun altså faldet ned, forklarer Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Kvinden var gæst i den såkaldte skybar i svævebanetårnet. Her er der også en udendørs terasse. Ifølge øjenvidner var pigen hoppet ud på et sted, hvor man ikke må opholde sig, som var en træramme, der er monteret på tårnet, hvor der var et plastiknet.
Kontakt politiet, hvis du ved noget
Politiet ved endnu ikke, hvem kvinden er. Politiet opfordrer derfor folk, der
har en mistanke om, hvem det kan være til at kontakte dem. Samtidigt beder
de om, at kvinder der vil fortælle deres forældre, at de er okay, ikke
ringer, men benytter sms'er for at belaste nettet mindst muligt.
Tårnet er starten på Danmarks længste svævebane, der er 31 meter højt og 502 meter langt. Festivalgæsterne bruger den til at komme fra campingarealet og ind til festivalpladsen, tværs over den store grusgrav.
Der er lavet en gigantisk afspærring rundt om hele området, hvor politiet og civilklædte folk holder folk væk fra området, imens årsagen bliver undersøgt.
Ramt af faldende genstand
Vidner beretter, at en anden pige også er kommet til skade. Hun er blevet
ramt af en bræt-lignende genstand, som den faldende pige tog med i faldet.
Politiet bekræfter, at også en anden festivalsgæst er kommet til skade, men
mere ved de endnu ikke.
Begge piger er nu kørt væk i ambulancer.
Sponsor-samarbejde
Festivalledelsen bekræfter, at der er sket en ulykke, men vil på nuværende
tidspunkt ikke kommentere det yderligere.
Den enorme svævebane er seneste tiltag i sponsor-samarbejdet mellem Tuborg og Roskilde Festival. De tidligere år har der været opført en Tuborg-swimmingpool og et pariserhjul. Her er man rystet over ulykken:
- Det er forfærdeligt, men vi ved ikke mere lige nu, siger Jens Bekke, som er kommunikationdirektør hos Carlsberg Danmark, som har sponsoreret tårnet.
VED DU NOGET? Tip ekstrabladet.dk - send en sms/mms til 1224 (alm. sms-takst) eller skriv til 1224@eb.dk
