AARHUS (ekstrabladet.dk): Af respekt for kunstnerne og de gæster, der er
kommet for at høre musik, vil vi IKKE vise landskampen på festivalpladsen.
Nogenlunde sådan var beskeden fra NorthSide Festival-ledelsen.
Men det har ændret sig i dag.
Læs anmeldelsen: Se også: Hæsblæsende Turboweekend
- Det har hele tiden været planen at informere om kampens stilling på storskærmene på Grøn Scene, siger talsmand John Fogde til ekstrabladet.dk.
Men de skærme er blevet pillet ned på grund af kraftige vindstød, så nu får folket fodbold alligevel.
Kun to små fjernsyn - uden lyd
- Vi sætter to 42 tommer fjernsyn op uden lyd, så folk kan holde sig
orienteret. Vi ved, at der er mange, der interesserer sig for det, siger
han.
De små skærme kommer op i teltet ved den grønne scene og i det område ved indgangen, der bliver kaldt ’Stilheden’, så ingen af kunstnerne kan se dem.
Læs også: Se også: Noel Gallagher: - I får bank i aften
- Fordi det bliver så små fjernsyn, forventer vi ikke, at der tusindvis af mennesker, der samler sig.
Mange har allerede forladt festivalpladsen får at komme hjem til kampstart 20.45.
Ser du noget, vi bør vide, så tip vores journalist på pladsen på sms 1224 (alm. takst), mail magnus@eb.dk. eller twitter @magnusbjerg
SEND OS OGSÅ DINE BEDSTE NORTHSIDE-FOTOS
Det gør du på mms 1224 (alm. takst) eller 1224@eb.dk
