Dåbsattesten siger 48 år og Lars Ulrich kan da også mærke alderen trykke. Det
fortæller Metallica-stjernen i et interview med Drum! Magazine:
- I øjeblikket føler jeg mit spil går ned ad bakke. Når jeg hører vores tidligere album ærgrer jeg mig over, at jeg ikke kan spille sådan længere, konstaterer Lars Ulrich og forklarer, at han ikke længere øver sig og at det kan være forklaringen på tilbagegangen.
Læs også: Se også: Metallica hjælper FBI i jagt på morder
Trommeslageren fortæller desuden, at han er forbløffet af sine yngre kollegaer, der får ham til at se forældet ud:
- De fyre...Det de laver, er ikke det jeg gør, og det er heller ikke det, jeg er interesseret i at gøre. Deres spil er ekstremt teknisk og det har jeg dyb respekt for. Men jeg er mere interesseret i den traditionelle tilgang til musikken. Jeg går op i ting som sangskrivning, stemningen i musikken og attituden.
Læs også: Se også: Lars Ulrich skælder ud igen
