Læs også: Se også: De spidse bryster genoplives i
aften
Se også: TV: Nu viser Madonna også numsen!
Se også: TV: Fræk Madonna: Hev bh'en ned
1 - Madonna er født 16. august 1958 i Bay City, Michigan.
2 - Hendes fulde navn er Madonna Louise Veronica Ciccone.
3 - På hendes fødselsdag i 1977 døde Elvis Presley. Det afstedkom denne
kommentar: ’Selv Elvis vil i bukserne på mig’.
4 - Madonna er opkaldt efter sin mor, der døde af cancer, da hun var
fem år gammel.
5 - Faren, Silvio Anthony Ciccone, arbejdede på Crysler og General
Motors. Nu ejer han en vingård i Californien, som den rige datter har
foræret ham.
6 - Hun er den tredje af i alt seks søskende og den ældste af døtrene.
7 - Faren giftede sig igen med familiens hushjælp. De fik yderligere to
børn.
8 - Hun er uden konkurrence den mest populære, kvindelige popsanger i
historien med et pladesalg på den gode side af 300 millioner eksemplarer.
9 - Madonna blev bedømt som en af de ’25 mest magtfulde kvinder’ i
forrige århundrede i Guinness Rekordbog.
10 - I 1977 rykkede hun til New York for at skabe sig en karriere inden
for dansen. Det blev musikken i stedet.
11 - Faktisk var Madonna trommeslager i et klubband i New York,
Breakfast Club.
12 - Hun debuterede som solist med singlen ’Everybody’, der udkom i
oktober 1982.
13 - Det første Top 10-hit var ’Borderline’ i 1984.
14 - Det store gennembrud skete med albummet ’Like a Virgin’, også i
84. Pladen røg på førstepladsen af Billboards hitliste.
15 - Inden berømmelsen måtte hun dog tjene til dagen og vejen på anden
vis. Det indebar nøgenbilleder. Fotografen tjente styrtende. Selv fik
Madonna 25 dollar for ulejligheden.
16 - Hun medvirkede også i lavbudget-filmen ’A Certain Sacrifice’ i
1979, hvor hun spillede ’herskerinden’, der beordrer sine ’slaver’ til at
være onde mod mænd, der havde voldtaget hende.
’Jeg bad hende aldrig om at tage tøjet af. Det skete helt naturligt, mens hun
spillede scenen’, fortæller instruktøren Jon Lewicki.
17 - Nøgenhed har nu aldrig generet Madonna. Det kom allermest til
udtryk i bogen ’Sex’, hvor hun optrådte dels i sadomasochistiske miljøer,
dels i mere kække situationer - som regel uden en trevl på kroppen.
18 - Det havde hun heller ikke i ’Body of Evidence’, hvor hun spillede
over for Willem Dafoe, også kendt fra de to seneste Lars von Trier-film.
19 - Da Madonna spillede med i ’Dick Tracy’, var hun så forhippet på at
få rollen som Breathless Mahoney, at hun accepterede at medvirke for
tariflønnen, 1440 dollar om ugen.
20 - Det var måske for at komme tættere på Hollywood-ikonet Warren
Beatty - og strategien lykkedes. De var kærester under optagelserne, og
Beatty ses også i en kort scene i Madonnas film, ’In Bed with Madonna’.
21 - Madonna har været gift to gange.
22 - Første ægtemand var filmstjernen Sean Penn, der dengang var lidt
af en ung rod. De blev gift på hendes fødselsdag i 1985. Ægteskabet sluttede
reelt i fysisk og psykisk terror i december 1988. Endelig skilsmisse var på
plads den 25. januar 1989.
Sean Penn fik de fem millioner dollar tilbage, som han havde bidraget til
husholdningen med. Desuden fik han deres ejendom, som var vurderet til to
mio. dollars, og da Penn kun havde investeret 800.000 dollar i huset, tjente
han på den måde ca. 1,2 mio. dollar.
23 - I december 2000 blev hun gift for anden gang. Med den engelske
filminstruktør Guy Ritchie. Ægteskabet varede til december 2008. Hun sagde,
at han ikke kunne tåle at have en kone, der var mere succesfuld end han. Han
sagde, hun var uden humor, og at hendes fitness-fremtoning mindede ham om
’et stykke brusk’.
24 - Madonna har to egne børn, Lourdes på 16 fra et forhold til
fitness-instruktøren Carlos Leon og 12-årige Rocco med Guy Ritchie. Desuden
har hun de to Malawi-adopterede søskende, David Banda og Chifundo, som til
dagligt kaldes Mercy.
25 - Madonna har lavet 12 album med ny musik. ’Madonna’, ’Like a
Virgin’, ’True Blue’, ’Like a Prayer’, ’Erotica’, ’Bedtime Stories’, ’Ray of
Light’, ’Music’, ’American Life’, ’Confession on a Dance Floor’, ’Hard
Candy’ og senest ’MDNA’.
26 - Hun har haft større eller mindre roller i ca. 20 film, bl.a.
’Desperately Seeking Susan’, ’Who’s that Girl’, ’Shanghai Surprise’, ’Evita’
og ’Die Another Day’.
27 - Madonna har rekorden for flest kostumeskift i en film. I ’Evita’
bar hun ikke mindre end 370 sæt tøj.
28 - Mens ’Desperately Seeking Susan’ både var en kritiker- og
kommerciel succes, der indspillede 27 mio. dollar alene i USA, var det
modsatte tilfældet med ’Shanghai Surprise’, hvor hun dannede par med sin
daværende mand, Sean Penn. Beatlen George Harrisons filmselskab Hand Made
Film finansierede fiaskoen med 17 mio. dollar. Den indspillede kun to mio.
29 - Madonna har som den eneste modtaget den såkaldte Razzle Award for
dårligste skuespiller i ’Swept Away’, dårligste birolle i ’Die Another Day’
og dårligste film-par – uogså i ’Swept Away’.
30 - I 1989 modtog Madonna fem millioner dollar i en reklamekampagne
for Pepsi Cola. Men efter at hendes sang, ’Like a Prayer’, havde vakt
opstandelse i religiøse kredse, blev kampagnen aflyst. Promo-filmen nåede
kun at blive vist én gang. Madonna beholdt pengene.
31 - Madonna har ofte formået at trække et es ud af ærmet, når det så
værst ud. Efter ’Sex’-bogen var hendes fans blevet lunkne. Så lavede hun
’Vogue’-singlen, og dens blanding af gammeldags Hollywood-vamp og trendy
dance-music solgte seks millioner eksemplarer.
32 - ’Hung Up’ røg på førstepladsen i 45 lande, hvilket sikrede det en
plads blandt Guinness’ rekorder.
33 - Madonna siges at have en intelligenskvotient på 140. Om resultatet
er trukket i en automat eller stammer fra en officiel Menza-måling er dog
uvist.
34 - Siden 1997 har hun tilhørt den såkaldte Kabbalah-tro, der er en
aflægger af judaismen. Og hun tager det meget alvorligt.
35 - Sammen med datteren Lourdes har hun designet et tøjmærke, kaldet
’Material Girl’, der dog var rimelig billigt at købe. Visse dele kunne
erhverves for fem dollar.
36 - I 1992 stiftede hun eget pladeselskab, Maverick, der var en
afdeling af Warner. I 2004 ophørte selskabet dog med at eksistere, da Warner
købte Madonnas andel.
37 - Hun er i dag medejer af koncert-bureauet Live Nation, som bl.a.
står bag hendes koncert i aften i København.
38 - Albummet ’Music’ fra 2000 blev hendes første førsteplads på
hitlisten siden ’Like a Prayer’ 11 år tidligere. I 2008 blev hun den artist
med flest Top-10-hits: 37. Hun skubbede Elvis væk med ’4 Minutes’ fra ’Hard
Candy’-albummet.
39 - Madonna har i år instrueret sin anden spillefilm, ’W.E.’, om
affæren mellem Kong Edward VIII og Wally Simpson.
40 - Aftenens koncert er hendes tredje i Danmark. Den første var i
Horsens 2006. Den fik prædikatet ’en skandale’.
