Læs også:Se også: Kilometerlang kø på Smukfest: Vi
vil hjem nu!
Læs også: Se også: Fødselsdagsgave på Smukfest: Bagbundet med kanel i underhylerne
Det er den store mod den næst største - det er jydernes svar på festival mod sjællændernes.
Hvilken er bedst, Roskilde eller Skanderborg?
På årets Smukfest har flere prøvet begge dele, men de er langt fra enige om, hvilken en der ligger nummer et.
- Jeg hepper på Roskilde, lyder det fra 26-årige Stig Nilsson.
- Jeg synes, at musikken er mere alsidig på Roskilde, og så er der bare mere vildskab, lyder det fra Stig, som dog
erkender, at omgivelserne ved Smukfest slår Roskildes.
Skovens smukke træer
Og de unikke omgivelser virker som et stor trækplaster hos flere af
festivalsgæsterne.
- Omgivelserne er smukke, det er en af de største fordele ved Smukfest, og så møder man bare mange af sine venner
her, siger Thomas Nielsen fra Aarhus, som foretrækker at være på festival i Bøgeskoven.
- Der er dog en bedre lyd på Roskilde, for akustikken kan godt blive lidt speciel her på grund af træerne.
Ro mod kaos
Thomas’ ven Per foretrækker også Skanderborg, som han besøger for sjette
gang.
- Det er igen de kønne omgivelser. Alt sker i en skov, og det giver bare nogle helt specielle muligheder.
- Jeg synes, det er meget ungdommeligt på Roskilde, og så er der mere kaos og beskidt.
Mere for pengene
Det med de lidt uhygiejniske forhold på Roskilde Festival kender 23-årige Ida
Marie Jelsdal alt til.
Det får hende dog ikke til at vælge Skanderborg frem for Roskilde.
- Der er helt klart mere beskidt og ulækkert, men den lejrstemning man får på Roskilde, får man ikke på Skanderborg,
siger Ida Marie, som mener, at man får mere valuta for pengene på Roskilde.
- Roskilde er bare en større oplevelse. På Skanderborg er musikken meget dansk, som man måske altid kan opleve, hvor der på Roskilde er flere
internationale kunstnere og musik, man ikke kender.
