Læs også: Se også: Medina krænket: Blev taget på
brysterne
Umiddelbart skulle man ikke tro, at Medinas tilforladelige popmusik kan hidse publikum op i en sådan grad, at det kommer til nævekamp.
Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da Medina fredag aften spillede op til fest for de studerende på CPH Business Academy, der holdt årsfest på Docken ved den gamle Nordhavn Station på Østerbro i København.
Billetterne til den hyggelige aften, der udover Medina også havde Svenstrup & Vendelboe på programmet kostede 125 kr. men det var tilsyneladende ikke alle, der var kommet for at feste stille og roligt med deres studiekammerater.
Vi vil være mere fulde
Undervejs i koncerten afbryder den aarhusianske popsangerinde koncerten på
grund af et slagsmål, der udspiller blandt publikum tæt på scenen.
- Du skal ikke fucking slås, når vi står her og har det fedt, råber Medina fra scenen og fortsætter på klingende jysk:
- Prøv lige at høre her. Vi skal lige have ro på, for vi har det fucking fedt alle os andre. Dig, der vil slås, smut udenfor. Vi andre er fulde og har det sjovt, og vil gerne være mere fulde. Så skål! - og skrid til dig, der vil slås, lød den enkle besked fra Medina.
Fuldførte koncert
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev den voldelige mand blandt publikum
venligt men bestemt eskorteret ud fra koncertstedet, hvorefter Medina
fuldførte sin koncert.
Afbrudte koncerter er dog ikke noget nyt fænomen for sangerinden, der i 2010 blev nødt til at afbryde en koncert i Ishøj Byhave, da 15-20 ballademagere kastede æg mod hende. Medina blev ikke ramt, men benyttede lejligheden til at konstatere, at 'der er nogen, der er blevet dårligt opdraget derhjemme'.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Medina.
