Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Medina henter ny pris

Sangerinden Medina kan for tredje gang lade sig hylde som vinder af MTV-prisen 'Best Danish Act

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Johnny Copeland: 'It's Me: Classic Texas Soul 1965-72'
  2. Ponyblod: 'Ponyblod'
  3. John Fogerty: 'Wrote a Song for Everyone'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Vampire Weekend: 'Modern Vampires of the City'
  2. The National: 'Trouble Will Find Me'
  3. When Saints Go Machine: 'Infinity Pool'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Daft Punk: 'Get Lucky'
  2. Kurt Vile: 'Wakin on a Pretty Daze'
  3. Chelsea Light Moving: 'Chelsea Light Moving'

EKSTRA tæt på de kendte

 

Der er ingen over, og der er ingen ved siden af - sådan synes MTV's seere i hvert fald at tænke, når det gælder den danske popdronning Medina.

For tredje gang kan hun kalde sig for 'Best Danish Act' - en pris der bliver uddelt til den kunstner, som seerne i en internetafstemning vælger at sætte deres kryds ved.

Medina modtog prisen første gang i 2009, og sidste år var det også hende, der kunne lade sig hylde ved det traditionelle danske pre-party forud for MTV's Europe Music Awards.

Tredje gang
I år skal Medina på scenen ved det danske pre-party den 5. november i Øksnehallen for både at modtage sin pris og for at optræde.

Læs også: Se også: Medina med svigermor til Vild med dans

- Jeg er vildt glad for at vinde prisen for tredje gang. Det er virkelig overvældende, at folk igen har valgt mig, siger sangerinden.

- Tusind tak til alle dem, der har stemt - det betyder rigtig meget for mig, og jeg glæder mig til at give jer en god oplevelse i Øksnehallen, fortæller hun.

Den danske sangerinde var nomineret sammen med fire andre kunstnere, nemlig Aura, L.O.C., Nik & Jay og Rasmus Seebach, der i øvrigt løb med prisen i 2010.

Læs også: Se også: MTV hylder danske stjerner i København

Videre til Europa
Som vinder af 'Best Danish Act' går Medina desuden automatisk videre til at dyste mod en række europæiske artister i kategorien 'World Wide Act European Nominee'.

Blandt dem, hun skal kæmpe mod, er russiske Dima Bilan, svenske Loreen og det britiske boyband One Direction.

Lykkes det at vinde her, så er det en exceptionel mulighed for at markere sig overfor resten af Europa.

Vinderen af den europæiske kategori går dernæst videre i konkurrencen om at blive "World Wide Act".

MTV Europe Music Awards bliver i år afholdt i Frankfurt søndag den 11. november klokken 21:00, og det bliver desuden sendt live på MTV.

Se Medina takke sine fans i tv-indslaget over artiklen

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik