Persondata politik

Ann-Mette Elten i humør til opera

Sangerinden fra På Slaget 12 udsender i dag soloalbummet 'Adagio' med klassisk musik

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Chris Robinson Brotherhood: 'Phosphorescent Harvest'
  2. Fu Manchu: 'Invaders On My Back'
  3. The Black Keys: 'Turn Blue'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Damon Albarn: 'Everyday Robots'
  2. Kill J: 'Bullet'
  3. The Jeffrey Lee Pierce Sessions Project: 'Axels & Sockets'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Mac DeMarco: 'Salad Days'
  2. Various Artists: 'A Tribute To Bob Dylan In the 80s: Volume One'
  3. Treefight For Sunlight: 'Pizza'

EKSTRA tæt på de kendte

 

Hun har sunget om at komme 'hjem til Århus', lavet 'Let's Dance'-plader med 60'er-hits, leveret Kai Normann Andersen-sange, fortolket Giro 413-favoritter og såmænd også udsendt et album med salmer.

Hvad mangler Ann-Mette Elten fra På Slaget 12 så egentlig at kaste sig ud i?

Jo, da - klassisk musik, og det gør hun så på et nyt album, der udkommer mandag, 'Adagio - 12 Klassiske Sange', hvor hun med hjælp fra Prags Symfoniorkester under ledelse af arrangøren Wolfgang Käfer giver den i opera-mode i populære klassiske stykker af bl.a. Puccini, Schubert, Dvorak, Jacques Offenbach - og Andrew Lloyd Webber.

Lidt af en præstation, men synger det rent hjem.

Startede på gymnasiet
- Hvorfor har du lavet den plade?

- Det er i hvert fald ikke af kedsomhed. Jeg har spillet over 90 koncerter i år. Og jeg trives godt, hvior jeg er med På Slaget 12. Men samtidig har klassisk musik også betydet meget for mig. Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver, men jeg kom virkelig omkring den klassiske verden, da jeg startede på den musik-sproglige linje på gymnasiet.

- Senere meldte jeg med ind i mange kammerkor i Århus, og jeg var 'kanin' på musikkonservatoriet, hvilket betød, jeg fik gratis undervisning mod at stille mig til rådighed, når en musikpædagog skulle undervise en elev.

- På den måde kom jeg tæt på nogle af de absolut bedste musikpædagoger i Danmark på det tidspunkt, og noget af det har naturligvis hængt ved, selvom det klassiske gled i baggrunden, da jeg mødte Niels (hendes mand, guitaristen Niels Kirkegaard), og vi startede På Slaget 12.

'Popepera' ikke mig
- Der findes så meget 'popepera', som man kalder det, hvor musikken kvæles i trommer og et læs af synthezisers. Jeg ville gerne lave en rigtig klassisk plade, og med Prag-symfonikerne og Wolfgang Käfer kan det ikke blive bedre.

- Du synger også på flere sprog?

- Der har været noget at slås med. Jeg synger på tysk, engelsk, fransk, italiensk og såmænd også latin. Det har været et projekt, som jeg har lagt på mig selv.

- Har du gået til sprogundervisning?

- Næh, jeg har mit franske og latinske fra gymnasiet - og såmænd også noget græsk fra universitetet. Generelt har jeg det godt med sprog, og det har da hjulpet mig. Men noget skulle der alligevel kæmpes.

- Jeg er vildt taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre, og jeg vil gerne synge det live også, selvom der ikke findes så mange symfoniorkestre i Danmark.

- Men jeg er ikke færdig med at være pop-sanger. Det kan jeg allerede se nu på vores koncert-kalender for næste år. Jeg vil gerne begge dele, og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik