Under årets Skanderborg Festival måtte Thomas Helmig-fans nøjes med en lille
gæsteoptræden fra den populære Aarhus-dreng, da han lørdag eftermiddag gav
et lille surprise-nummer på Bøgescenen med Kid Creole and The Coconuts.
Læs også: Se også: Kendt ansigt hemmelig gæst på Skanderborg
Anne Linnet-fans måtte også se langt efter den bog-aktuelle sangerinde.
Læs også: Se også: Anne Linnet: - Don Juan var en amatør
Men til næste år får Skanderborg-gæsterne mulighed for at opleve begge de østjyske sangere, når Thomas Helmig for ottende gang tager på festival i bøgeskoven.
Linnet tager sit Anne Linnet band med for tredje gang. Hun har tidligere optrådt en enkelt gang med Marquis de Sade i 2000 og tre gange solo.
Fra Christopher til Savage Rose
De to aldrende musikere er blandt 10 danske navne, som Smukfest i dag har
føjet til plakaten.
De øvrige navne er:
Christopher
When Saints Go Machine
Mads Langer
Marie Key
Reptile Youth
Savage Rose
Shaka Loveless
The Rumour Said Fire
Dermed er 11 navne på plads til festivalven, der finder sted den 7. til 11. august 2013.
Festivalen har nemlig tidligere præsenteret et stort international navn - den svenske stjerne-DJ Avicii.
Se mere om Smukfest 2013 her.
