Egentlig er han bare en slags fan.
Den norske komiker Morten Ramm er ikke engang særlig god til dansk - 'Jeg har ikke andet end det, jeg har lært på Dana Cup som lille'.
Men enten er sproget ganske udviklet hos de små til fodboldturneringen eller også har han lært sig lidt mere senere.
Under alle omstændigheder kender nordmanden godt nogle danske ord, f.eks. kneppe, fisse, bolle og den slags.
Dem har han puttet ind i sangen 'Natteravn', som er et mega-hit af danske Rasmus Seebach.
Videoen skal vises på norsk TV2 i aften
- Jeg er spændt på modtagelsen, siger Morten Ramm til dagbladet.no. Han mødte Seebach for to år siden, da han optrådte på VG-liste i Oslo.
Han blev endnu mere begejstret for 'Natteravn' efter selv at have arbejdet med den.
- Jeg synes altid det er sjovt, når nogen bruger tid på at lave en parodi. Et eller andet sted er det jo en kompliment, synes jeg. Det virker som om Morten er dygtig, men han skal vist øve sin sangstemme lidt, hvis han skal slå igennem i Danmark, siger Rasmus Seebach til dagbladet.no.
På videoen kan du selv vurdere, om Ramm er parat til at indtage de danske scener.
