Persondata politik

Tøsedrengene genopstår - uden drengene

Maria Bramsen og Anne Dorte Michelsen vil dog ikke kaldes tøsepiger. - Vi er ikke tøser. Vi er voksne kvinder, er de enige om

  • Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen spiller deres første Tøsedrengene-koncert i Viborg i aften. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
« Forrige
Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen spiller deres første Tøsedrengene-koncert i Viborg i aften. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 2
Næste »
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Elvis Presley: 'That's the Way It Is: Deluxe Edition'
  2. Billy Joe Shaver: 'Long In the Tooth'
  3. Entombed A.D.: 'Back to the Front'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Giana Factory: 'Lemon Moon'
  2. The Minds of 99: 'The Minds of 99'
  3. The Black Keys: 'Turn Blue'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Viet Cong: 'Cassette EP'
  2. Clap Your Hands Say Yeah: 'Only Run'
  3. Lower: 'Seek Warmer Climes'
 

Det er 25 år siden, Tøsedrengene blev opløst efter utallige udødelige hit og mindst lige så mange skænderier internt i bandet.

Men i aften bliver bandet genoplivet - eller i hvert fald dele af det. Anne Dorte Michelsen og Maria Bremsen har nemlig fundet sammen og tager ud i landet og synger 'Indianer', 'Sig du ka' li' mig' og 'Ud under åben himmel' så tæt på de originale 80' er-versioner som overhovedet muligt.

Drengene fra orkestret er ikke med. De to tøser, der nu vil kaldes kvinder, har fundet en flok andre dygtige musikere, der skal spille de gamle hit i stedet for Klaus Kjellerup og Henrik Stanley Møller.

- Vi har ligesom konstateret, at vi ikke kan finde ud af at blive genforenet alle sammen. Men de andre fra bandet synes, at det er fedt, at vi gør det, siger Anne Dorte Michelsen.

Konger og magi
Tilbage i 1980' erne trak Tøsedrengene forsider - både når det gik godt, og når de var oppe at toppes.

- Hvad var det egentlig, I skændtes så meget om?

- Jamen, der var simpelt hen for mange konger i det band. Alle ville bestemme. Og på den måde kan samarbejde være hårdt, men det er også der, magien opstår. Vi var fire-fem sangskrivere, der alle ville have vores numre med på den næste plade. Så bølgerne gik højt, men der kom nogle gode sange ud af det, siger hun.

Maria Bramsen var bare 17 år, da hun kom med i Tøsedrengene. Derfor var hun ikke så meget en del af de store magtkampe.

- Jeg var jo babyen. De andre var så voksne, siger hun og bliver afbrudt af Anne Dorte Michelsen.

- Ja! Jeg var 21 år og flyttet hjemmefra. Så jeg var meget voksen, griner hun.

Kamillete i 80' erne
Siden Tøsedrenge-tiden har Anne Dorte Michelsen holdt fast i musikken, mens Maria Bramsen har uddannet sig som grafiker, og det er mere end otte år siden, hun har sunget sidst.

- Jeg er spændt på det. Men vi har øvet meget, så jeg er tryg ved det.

- I var voldsomt populære i 80' erne. Levede I sådan et vildt liv, som Anne Linnet beskriver i sin nye bog?

- Ha ha nej! Vi havde så travlt med musikken, at vi slet ikke nåede alt det der. Når vi havde spillet koncerter, tog vi hjem og drak kamillete, siger Anne Dorte Michelsen og kan godt selv høre, det lyder lidt frelst.

- Men helt alvorligt. Jeg går meget mere ud nu. Dengang gav vi al vores energi til sangene på scenen, så vi var for trætte til at feste bagefter, siger hun, inden Maria Bramsen tørt konstaterer:

- Jeg måtte ikke feste for min mor. Jeg var for ung.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik