Persondata politik

DK MusikNYT

Største Skanderborg Festival nogensinde

Med 33 år på bagen har Skanderborg Festival gennemført en stor makeover, som skal gavne både publikum og skov

  • Skanderborg Festivals maskot Walther er klar til  endnu en tur i skoven. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Skanderborg Festivals maskot Walther er klar til endnu en tur i skoven. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
1 af 1
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Dr. John: 'Ske-Dat-De-Dat... The Spirit of Satch'
  2. Run the Jewels: 'Blockbuster Night Part 1'
  3. Tweedy: 'Sukierae'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Trentemøller: 'Lost Reworks'
  2. Robert Plant: 'Lullaby... and the Ceaseless Roar'
  3. Marianne Faithfull: 'Give My Love to London'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Bad Plus: 'Inevitably Western'
  2. Diverse: 'Beck Song Reader'
  3. Naomi Punk: 'Television Man'
 

Læs også:

Se også: Vejret bliver bedre og bedre til Smukfest

Læs også:

Se også: Klar til Skanderborg: Blur gjorde live-comeback i går

Årets Skanderborg Festival, som for alvor spiller op på alle de store scener onsdag, slår i år teltdugen op for en både større og længere musikfestival end nogensinde før.

Musikken i form af en live camp med 26 håbefulde unge bands har spillet siden i søndags på det nye store campingområde KærligHeden udenfor byen.

Men onsdag går det løs med navne som David Guetta, Bryan Adams og Malk De Koijn på programmet, mens festivalens største navn, britiske Blur, går på scenen torsdag, mens festen lukker søndag med blandt andre TV2 og AlphaBeat.

Det er første gang alle de professionelle scener på selve festivalpladsen er i gang fra onsdag eftermiddag.

Omfattende flytning
Samtidig lægger festivalen i år sidste hånd på en omfattende flytning og ombygning af festivalens arealer.

Det har været en nødvendighed for at aflaste den hårdt pressede fredskov, som Danmarks Smukkeste Festival med mindst 60.000 årlige besøgende alt inklusive hvert år boltrer sig i.

Den fysiske forandring blev skudt i gang sidste år med KærligHeden og et nyt skovområde kaldet Sherwood.

Trods rekordstore etableringsomkostninger gav investeringerne allerede sidste år bonus med den største omsætning i festivalens historie.

Om det går ligesådan i år vides først i løbet af weekenden. For første gang siden 2008 er der ikke for længst udsolgt af partoutbilletter.

Forventer udsolgt
Den hidtil plagsomme danske sommer har formentlig en del af skylden, mener festivalens formand, Claus Visbye.

Han forventer dog, at de sidste knap 200 partoutbilletter snart er væk.

- En vis afmatning har ramt mange festivaler i år både på grund af krisen og hård konkurrence med en række store koncertnavne.

Men vi satser på, at vores koncept med at levere god musik og samtidig skabe en helt særlig stemning i den sidste ende holder, siger han.

Meteorologerne satser samtidig på, at vejret efter en lidt våd start på festivalen sidste weekend til gengæld holder sig til den tørre side resten af ugen.

Her er årets topnavne på Skanderborg Festival:

Onsdag:

David Guetta

Bryan Adams

Malk De Koijn

Torsdag:

Blur

Mike Snow

Tim Christensen and The Damn Crystals

Uriah Heep

Fredag:

Kent

Mike & The Mechanics

Medina

Carpark North

Lukas Graham

Lørdag:

White Lies

Ice Cube

Rasmus Seebach

Magtens Korridorer

Søndag:

Toto

Kashmir

TV2

AlphaBeat

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik