Panfløjter og fulde racister

Spillemænd fra Sydamerika underholder dagligt Rådhuspladsens naboer og turister

  • De ret virtuose musikanter mestrer flere forskellige slags træfløjter. (Foto: Jens Dige)
« Forrige
De ret virtuose musikanter mestrer flere forskellige slags træfløjter. (Foto: Jens Dige)
1 af 3
Næste »
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Songhoy Blues: 'Music In Exile'
  2. Marilyn Manson: 'Deep Six'
  3. Bill Fay: 'Who Is the Sender?'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Rowland S. Howard: 'Six Strings That Drew Blood'
  2. Lewis: 'L'Amour'
  3. We Like We: 'A New Age of Sensibility'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Father John Misty: 'Bored In the USA'
  2. Nots: 'We Are Nots'
  3. Wilco: 'Alpha Mike Foxtrot: Rare Tracks 1994–2014'
 

RÅDHUSPLADSENi København er et fantastisk sted.

På sådan en helt almindelig sommerdag slentrer turister fra fjerne egne som USA og Japan forbi pladsens enorme Metro-byggeplads, mens luften er fuld af bilos og duften fra pølsevognen Mia’s Foderbræt.

Stemningen kan næsten ikke blive mere dansk, og får man det lidt for varmt, kan man bare søge skygge ved foden af Ekstra Bladets imposante kontorkompleks.

Læs også:

Se også: Fra gademusikant til Grand Prix-stjerne

Støjen fra den stærkt trafikerede boulevard, der er opkaldt efter nationaldigteren H.C. Andersen, overdøves dog klokken 16 af nogle meget udansk-udseende musikanter.

De spiller på diverse fascinerende træfløjter iført indianerkostumer og forklarer Ekstra Bladet, at de stammer fra Peru og især Ecuador. To af spillemændene, Luis og Eduardo, taler udmærket dansk, og de har da også boet i Danmark i flere år, oplyser de.

DET ER ’PRIVAT’, hvorfor d’herrer har begivet sig den lange vej over Atlanten for at slå sig ned i vort kolde, lille land, men det er vel også lige meget, så længe Rådhuspladsens naboer er glade for sydamerikanernes daglige panfløjtekoncerter.

Og naboerne er meget glade, forsikrer Luis:

- 90 procent kan godt lide os. Men ikke alle mennesker kan holde vores musik ud. Jeg kan for eksempel heller ikke lide rock, informerer den lavstammede gadeartist.

Læs også:

Se også: Mesterlige amigos

Eduardo supplerer med sit indtryk af de mange forbipasserende:

- De fleste er søde, men der er også fulde racister.

Eduardo smiler, når han forklarer, at musikernes løn er, at de gør folk glade. Der dumper dog også mønter i den kurv, som er stillet frem på Rådhuspladsens fliser:

- Kun lidt. Det dækker kun udgifter til benzin. Men vi tigger ikke, forklarer Luis, der siger, han er arbejdsløs.

MEN HAN HARaltså fået lidt at rive i - eller måske snarere at puste i - på en af Danmarks mest storslåede pladser. Og uden at søge tilladelse kan alle faktisk stille op og udføre alt fra kirkebrændermetal til avantgardejazz, informerer specialkonsulent i Københavns Kommune, Anders Hess Ahrensbach:

- Helt grundlæggende udøver vi ikke smagsdommeri over hvilken type musik, man spiller på vores pladser. Man skal bare overholde reglerne.

De indebærer blandt andet, at man ikke må indsamle penge eller sælge noget. Man må heller ikke være til gene, og der må ikke musiceres over 60 decibel, hvilket svarer til et akustisk niveau. Ens orkester må i øvrigt maksimalt bestå af tre medlemmer, og koncerterne må højst vare en time.

Desuden er det først tilladt at starte klokken 7 om morgenen på Rådhuspladsen, men Luis siger til Ekstra Bladet, at folk på Rådhuset har bedt ham og de andre fløjteentusiaster om at vente med at puste i instrumenterne til klokken 16, hvor kommunens ansatte holder fyraften.

DEN OPFORDRINGhar indianerne valgt at indordne sig under. Flere af de mere officielle retningslinjer virker det dog som om, at kunstnerne ignorerer.

- Der kan være nogle, der ikke har kendskab til reglerne. Det kan også være, de vælger at misforstå reglerne. Bliver vi opmærksom på den slags, så tager vi selvfølgelig en samtale med dem. Det vil vi også gøre i det her tilfælde, lyder det betryggende fra Anders Hess Ahrensbach.

Læs også:

Se også: Dansk blokfløjte kan udløse Grammy

Julie, der arbejder i 7-Eleven ved Rådhuspladsen, er en af dem, der har oplevet masser af koncerter med panfløjterne.

- Noget af det lyder meget godt, men nogle gange kan det også blive trættende at høre på det samme ikk’, siger hun.

Da Ekstra Bladet spørger Julie, om hun kunne finde på at købe en af indianernes cd’er med panfløjtemusik, så hun kunne høre videre derhjemme, giver hun udtryk for, at en sådan investering næppe bliver aktuel.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik