Roskilde Festival fuskede med topnavn

Mews koncert blev præsenteret som den eneste danske denne sommer, men gruppen optræder også på Bornholm i august

Jonas Bjerre fra Mew på Orange Scene sent lørdag. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
Jonas Bjerre fra Mew på Orange Scene sent lørdag. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)

Da Roskilde Festival annoncerede det populære og anmelderroste danske band Mew som et af topnavnene på den nyligt overståede festival, proklamerede arrangørerne i en pressemeddelse, at det var trioens ’eneste koncert på dansk grund denne sommer’.

På festivalens hjemmeside kan man stadig læse om det 'eksklusive' show.

Nu viser det sig imidlertid, at Mew også er hovednavn på Wonderfestiwall på Bornholm i slutningen af august.

Så med mindre Roskilde Festival ikke regner august for en sommermåned eller Bornholm for en del af Danmark, så har landets største musikbegivenhed altså ikke formået at leve op til deres løfte om at præsenterede Mew eksklusivt.

Eksklusivitet sælger billetter
Ved at hævde popgruppen kun spillede i Roskilde, er festivalen selvsagt i stand til at sælge billetter til fans, der ser koncerten som en unik mulighed for at opleve orkesteret denne sommer.

Hellerup-gruppen stod som det eneste danske band øverst på plakaten ved siden af verdensnavne som Björk, Bruce Springsteen & The E Street Band og The Cure.

Se også: Mew som en drøm

Mew spillede på hovedscenen Orange lørdag nat, hvor de trak et stort publikum.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Roskilde Festival og Mew.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen