Billige telte sejler væk på Roskilde Festival

Enkelte tager hjem efter formiddagens regnvejr, men generelt står meget få lejre under vand

  • Nogle telte er så billige, at det er lige meget, om de er flænsede eller ej. (Foto: Jesper Mortensen)
« Forrige
Nogle telte er så billige, at det er lige meget, om de er flænsede eller ej. (Foto: Jesper Mortensen)
1 af 5
Næste »

Seneste Musik

Hent flere
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Wilco: 'Blasting Fonda'
  2. Whitney Houston: 'Whitney Houston Live: Her Greatest Performances'
  3. AC/DC: 'Rock or Bust'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Niels Skousen: 'Smil eller dø'
  2. Einstürzende Neubauten: 'Lament'
  3. Captain Beefheart: 'Sun Zoom Spark: 1970 to 1972'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  2. Thurston Moore: 'The Best Day'
  3. Small Time Giants: 'Stethoscope'
 

- Jeg har ikke sovet i nat. Som I kan se, så er vores telt helt oversvømmet.

Sådan fortæller Antonio Recarde, der sammen med sin ven er vant til tørre dage på denne tid er året. De kommer nemlig fra Italien og er i Danmark for første gang.

Som en af de eneste telte på campingområderne står der blankt vand inde i teltet, og de to uheldige italienere er på udkig efter en ny lejr.

- Regnvejret blev heldigvis ikke så voldsomt, som de første prognoser viste. Nordsjælland, Østjylland og senere Nordjylland kan stadigvæk nå at opleve, at det vil regne godt, men det vil ikke være i nærheden af skybrud, siger DMI's vagthavende meteorolog, Lars Henriksen.

Og de kan ses rundt omkring på campingarealerne, for de fleste er tørre og glade, fortæller Per Christensen, der er brandvagt og har været rundt i lejrene omkring badesøen fra morgenstunden.

Ekstra Bladet møder også mange mennesker, som bestemt ikke hænger med hovedet, og ghettoblasternes lydbølger indikerer, at fredag nok skal blive en fin dag for festivalfolket.

Der er dog en del festivaldeltagere, som bliver straffet af vejrguderne. Mange har nemlig købt billige telte, hvor der ikke er oversejl på.

Discount-telte falder på stribe
- Det er gået galt, og min sovepose er halvvåd. Men det vidste jeg jo godt, når man køber et telt til 250 kroner i Silvan, siger Mikkel Jensen fra København.

Hans lille iglotelt er han ved at reparere med en presenning og gaffa, så der ikke kommer vand ned fra oven.

Et andet sted er to drenge ved at pakke sammen. De gider ikke mere.

- Det er lige meget, om de er sprættet op eller hele, siger Janus Nielsen, der er i gang med at 'slagte' fire gule telte fra Harald Nyborg med en lille kniv.

Samlet pris for teltene: 300 kroner.

Drengene, der kommer fra Fyn, er på vej hjem. En har fået bihulebetændelse, mens de to andre skulle til fødselsdag.

Så det var Roskilde Festival 2012 for deres vedkommende.

For andre er musikdagene kun lige begyndt, og fredagens koncerter er netop startet, mens DMI oplyser, at festivaldeltagerne kan forvente opklaring senere på dagen.

Seneste Musik

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik