Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
DK MusikNYT

Billetlugen retter Roskilde-brøler

Ekstra Bladet-effekten: Signe Dalgaard Christoffersen får sine penge igen, efter hun blev tvunget til at betale dobbelt entre

  • Signe Dalgaard Christoffersen får nu refunderet de 2075,- kroner, hun måtte punge ud med for en ny Roskilde-billet. Den unge studerende har anmeldt episoden med billetfusk til politiet. (Foto: Anthon Unger)
Signe Dalgaard Christoffersen får nu refunderet de 2075,- kroner, hun måtte punge ud med for en ny Roskilde-billet. Den unge studerende har anmeldt episoden med billetfusk til politiet. (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ:

roskilde DK MusikNYT - 4. jul. 2012 Velkommen - din Roskilde-billet er allerede brugt

Signe Dalgaard Christoffersen får nu refunderet udgifterne til den nye billet, hun måtte betale for, da hun ankom tirsdag aften til Roskilde Festival. Det sker, efter ekstrabladet.dk gik ind i sagen, hvor en anden person angiveligt havde haft held til tirsdag kl. 11.33 at snyde sig ind på festivalen ved at udgive sig for at være Signe.

- De forklarede mig, at nogen måske havde set på Facebook, at jeg skulle på Roskilde Festival, og var mødt op med en forklaring om, at man havde mistet billetten, sagde Signe til ekstrabladet.dk efter at have punget 2075,- ud for en ny billet.

Hos Billetlugen, der står for salg af festivalbilletterne, undrede administrerende direktør Jeppe Jensen sig i går over historien, da han var overbevist om, at Roskilde Festival havde styr på tingene.

Men efter ekstrabladet.dk i går gik ind i sagen, har valgt at befri Signe for den dobbelte billetudgift.

- Jeg har nu talt med Jeppe (Jensen, red.) fra Billetlugen, som har sagt, at de vil refundere min billet, skriver Signe Dalgaard Christoffersen til ekstrabladet.dk i en SMS.

'Ingen fejl'
Den administrerende direktør for Billetlugen understreger dog over for ekstrabladet. dk, at han stadig ikke mener, der er begået nogen fejl.

- Vi vælger at refundere Signes udgifter af ren og skær konduite, siger Jeppe Jensen og forklarer, at alle procedurer er blevet fulgt helt efter bogen.

- Jeg har aldrig hørt om en lignende sag, men syntes, det var synd for Signe, at hun skulle have ødelagt sit festivalbudget på den måde, når hun er studerende på SU, fortsætter direktøren.

Fra Roskilde Festivals side var kommentaren til episoden i går, 'at den var beklagelig', men at sagen herfra ligger hos politiet. Derudover henviser festivalen til sin gældende politik på området.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. The Sword: 'Greetings From…'
  2. Bonnie 'Prince' Billy: 'Best Troubadour'
  3. The War on Drugs: 'Thinking of a Place'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Sort Sol: 'Stor Langsom Stjerne'
  2. Kendrick Lamar: 'DAMN'
  3. Nick Cave & The Bad Seeds:: 'Lovely Creatures'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Raveonettes: '2016 Atomized'
  2. Hovvdy: 'Taster'
  3. Charlie Watts: 'Charlie Watts Meets The Danish Radio Big Band'
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
EKSTRA tæt på de kendte