40 ting du bør vide om Madonna

I aften går det løs i Parken. Her er den ultimative Madonna-guide, så du kan læse op på pensum

  • Madonna går ikke af vejen for at lufte bryster, balder og langemand. (Foto: AP)
Madonna går ikke af vejen for at lufte bryster, balder og langemand. (Foto: AP)
1 af 1
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Bob Dylan and The Band: 'The Basement Tapes Complete: The Bootleg Series Vol. 11'
  2. James Williamson: 'Re-Licked'
  3. The Who: 'The Who Hits 50!'
Henrik Queitsch skamhører
  1. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  2. Neil Young: 'Storytone'
  3. Bob Dylan and The Band: 'The Basement Tapes Complete: The Bootleg Series Vol. 11'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  2. Thurston Moore: 'The Best Day'
  3. Young Dinosaur: 'To Be a Hero'
 

Læs også:

DK MusikNYT 2. jul 2012 Se også: De spidse bryster genoplives i aften

INTL. MusikNYT 11. jun 2012 Se også: TV: Fræk Madonna: Hev bh'en ned

1 - Madonna er født 16. august 1958 i Bay City, Michigan.

2 - Hendes fulde navn er Madonna Louise Veronica Ciccone.

3 - På hendes fødselsdag i 1977 døde Elvis Presley. Det afstedkom denne kommentar: ’Selv Elvis vil i bukserne på mig’.

4 - Madonna er opkaldt efter sin mor, der døde af cancer, da hun var fem år gammel.

5 - Faren, Silvio Anthony Ciccone, arbejdede på Crysler og General Motors. Nu ejer han en vingård i Californien, som den rige datter har foræret ham.

6 - Hun er den tredje af i alt seks søskende og den ældste af døtrene.

7 - Faren giftede sig igen med familiens hushjælp. De fik yderligere to børn.

8 - Hun er uden konkurrence den mest populære, kvindelige popsanger i historien med et pladesalg på den gode side af 300 millioner eksemplarer.

9 - Madonna blev bedømt som en af de ’25 mest magtfulde kvinder’ i forrige århundrede i Guinness Rekordbog.

10 - I 1977 rykkede hun til New York for at skabe sig en karriere inden for dansen. Det blev musikken i stedet.

11 - Faktisk var Madonna trommeslager i et klubband i New York, Breakfast Club.

12 - Hun debuterede som solist med singlen ’Everybody’, der udkom i oktober 1982.

13 - Det første Top 10-hit var ’Borderline’ i 1984.

14 - Det store gennembrud skete med albummet ’Like a Virgin’, også i 84. Pladen røg på førstepladsen af Billboards hitliste.

15 - Inden berømmelsen måtte hun dog tjene til dagen og vejen på anden vis. Det indebar nøgenbilleder. Fotografen tjente styrtende. Selv fik Madonna 25 dollar for ulejligheden.

16 - Hun medvirkede også i lavbudget-filmen ’A Certain Sacrifice’ i 1979, hvor hun spillede ’herskerinden’, der beordrer sine ’slaver’ til at være onde mod mænd, der havde voldtaget hende.

’Jeg bad hende aldrig om at tage tøjet af. Det skete helt naturligt, mens hun spillede scenen’, fortæller instruktøren Jon Lewicki.

17 - Nøgenhed har nu aldrig generet Madonna. Det kom allermest til udtryk i bogen ’Sex’, hvor hun optrådte dels i sadomasochistiske miljøer, dels i mere kække situationer - som regel uden en trevl på kroppen.

18 - Det havde hun heller ikke i ’Body of Evidence’, hvor hun spillede over for Willem Dafoe, også kendt fra de to seneste Lars von Trier-film.

19 - Da Madonna spillede med i ’Dick Tracy’, var hun så forhippet på at få rollen som Breathless Mahoney, at hun accepterede at medvirke for tariflønnen, 1440 dollar om ugen.

20 - Det var måske for at komme tættere på Hollywood-ikonet Warren Beatty - og strategien lykkedes. De var kærester under optagelserne, og Beatty ses også i en kort scene i Madonnas film, ’In Bed with Madonna’.

21 - Madonna har været gift to gange.

22 - Første ægtemand var filmstjernen Sean Penn, der dengang var lidt af en ung rod. De blev gift på hendes fødselsdag i 1985. Ægteskabet sluttede reelt i fysisk og psykisk terror i december 1988. Endelig skilsmisse var på plads den 25. januar 1989.

Sean Penn fik de fem millioner dollar tilbage, som han havde bidraget til husholdningen med. Desuden fik han deres ejendom, som var vurderet til to mio. dollars, og da Penn kun havde investeret 800.000 dollar i huset, tjente han på den måde ca. 1,2 mio. dollar.

23 - I december 2000 blev hun gift for anden gang. Med den engelske filminstruktør Guy Ritchie. Ægteskabet varede til december 2008. Hun sagde, at han ikke kunne tåle at have en kone, der var mere succesfuld end han. Han sagde, hun var uden humor, og at hendes fitness-fremtoning mindede ham om ’et stykke brusk’.

24 - Madonna har to egne børn, Lourdes på 16 fra et forhold til fitness-instruktøren Carlos Leon og 12-årige Rocco med Guy Ritchie. Desuden har hun de to Malawi-adopterede søskende, David Banda og Chifundo, som til dagligt kaldes Mercy.

25 - Madonna har lavet 12 album med ny musik. ’Madonna’, ’Like a Virgin’, ’True Blue’, ’Like a Prayer’, ’Erotica’, ’Bedtime Stories’, ’Ray of Light’, ’Music’, ’American Life’, ’Confession on a Dance Floor’, ’Hard Candy’ og senest ’MDNA’.

26 - Hun har haft større eller mindre roller i ca. 20 film, bl.a. ’Desperately Seeking Susan’, ’Who’s that Girl’, ’Shanghai Surprise’, ’Evita’ og ’Die Another Day’.

27 - Madonna har rekorden for flest kostumeskift i en film. I ’Evita’ bar hun ikke mindre end 370 sæt tøj.

28 - Mens ’Desperately Seeking Susan’ både var en kritiker- og kommerciel succes, der indspillede 27 mio. dollar alene i USA, var det modsatte tilfældet med ’Shanghai Surprise’, hvor hun dannede par med sin daværende mand, Sean Penn. Beatlen George Harrisons filmselskab Hand Made Film finansierede fiaskoen med 17 mio. dollar. Den indspillede kun to mio.

29 - Madonna har som den eneste modtaget den såkaldte Razzle Award for dårligste skuespiller i ’Swept Away’, dårligste birolle i ’Die Another Day’ og dårligste film-par – uogså i ’Swept Away’.

30 - I 1989 modtog Madonna fem millioner dollar i en reklamekampagne for Pepsi Cola. Men efter at hendes sang, ’Like a Prayer’, havde vakt opstandelse i religiøse kredse, blev kampagnen aflyst. Promo-filmen nåede kun at blive vist én gang. Madonna beholdt pengene.

31 - Madonna har ofte formået at trække et es ud af ærmet, når det så værst ud. Efter ’Sex’-bogen var hendes fans blevet lunkne. Så lavede hun ’Vogue’-singlen, og dens blanding af gammeldags Hollywood-vamp og trendy dance-music solgte seks millioner eksemplarer.

32 - ’Hung Up’ røg på førstepladsen i 45 lande, hvilket sikrede det en plads blandt Guinness’ rekorder.

33 - Madonna siges at have en intelligenskvotient på 140. Om resultatet er trukket i en automat eller stammer fra en officiel Menza-måling er dog uvist.

34 - Siden 1997 har hun tilhørt den såkaldte Kabbalah-tro, der er en aflægger af judaismen. Og hun tager det meget alvorligt.

35 - Sammen med datteren Lourdes har hun designet et tøjmærke, kaldet ’Material Girl’, der dog var rimelig billigt at købe. Visse dele kunne erhverves for fem dollar.

36 - I 1992 stiftede hun eget pladeselskab, Maverick, der var en afdeling af Warner. I 2004 ophørte selskabet dog med at eksistere, da Warner købte Madonnas andel.

37 - Hun er i dag medejer af koncert-bureauet Live Nation, som bl.a. står bag hendes koncert i aften i København.

38 - Albummet ’Music’ fra 2000 blev hendes første førsteplads på hitlisten siden ’Like a Prayer’ 11 år tidligere. I 2008 blev hun den artist med flest Top-10-hits: 37. Hun skubbede Elvis væk med ’4 Minutes’ fra ’Hard Candy’-albummet.

39 - Madonna har i år instrueret sin anden spillefilm, ’W.E.’, om affæren mellem Kong Edward VIII og Wally Simpson.

40 - Aftenens koncert er hendes tredje i Danmark. Den første var i Horsens 2006. Den fik prædikatet ’en skandale’.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik