Åbent brev fra Bieber-fans til Ekstra Bladet

Efter torsdagens kritiske Justin Bieber-anmeldelse har Ekstra Bladet været genstand for de såkaldte Beliebers' voldsomme raseri. Nu undskylder de krænkede fans truslerne

  • Makværk eller mesterværk? Meningerne om Biebers seneste udspil er mildest talt delte.
« Forrige
Makværk eller mesterværk? Meningerne om Biebers seneste udspil er mildest talt delte.
1 af 2
Næste »
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Wilco: 'Blasting Fonda'
  2. Whitney Houston: 'Whitney Houston Live: Her Greatest Performances'
  3. AC/DC: 'Rock or Bust'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Niels Skousen: 'Smil eller dø'
  2. Einstürzende Neubauten: 'Lament'
  3. Captain Beefheart: 'Sun Zoom Spark: 1970 to 1972'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  2. Thurston Moore: 'The Best Day'
  3. Small Time Giants: 'Stethoscope'
 

ANMELDELSEN, DER STARTEDE BALLADEN:

Se også: Justin Bieber som steril børnelokker

LÆS OGSÅ:

Se også: Hestepiger truer Treo med lejemorder

Fans af det unge popidol Justin Bieber kalder sig selv Beliebers, og disse fans har vist sig at gå særdeles meget op i, hvordan deres idols musik anmeldes i den danske dagspresse.

Derfor udløste det en telefon- og mailstorm af historiske dimensioner, da Ekstra Bladets Thomas Treo torsdag publicerede en Bieber-kritisk albumanmeldelse på ekstrabladet.dk

I anmeldelsen blev den canadiske ungersvend tildelt en enkelt sølle stjerne, og hans musik blev betegnet som 'banalt børnelokkeri', hvilket efterfølgende førte til heftig debat på diverse 'Justin Bieber'-hjemmesider.

Vildest gik det for sig på hjemmesiden hestegalleriet.dk, hvor pigerne på sitets Justin Bieber-forum overvejede at hyre en lejemorder til at opsøge Thomas Treo.

Efter den værste storm nu har lagt sig, har vi på Ekstra Bladet modtaget et åbent brev fra en større gruppe Beliebers, der ønsker at forklare, hvorfor de reagerede så kraftigt, som de gjorde.

Det uforkortede brev kan læses nedenfor:

Hej,

Vi er en flok Beliebers, der har læst og forholdt os til de artikler, der har været om os og Justin de sidste par dage.

Som det første vil vi gerne undskylde på alle Beliebers vegne, at I har modtaget trusler og hade-beskeder. Og fortælle at vi ikke alle sammen er med på den vogn, der sender de trusler.

Vi er nogle få, der har besluttet at fortælle om vores synsvinkel på anmeldelsen, så I ikke skal få os alle sammen til at fremstå som en flok hidsige børn. Og det er det, artiklen om kommentarene på hestegalleri gør.

Vi Beliebers reagerer på forskellige måder, og nogle af måderne er forkerte, men jeres måde at anmelde Justins nye album er bestemt heller ikke så smart.

Det, at I kalder ham børnelokker, ryster os Beliebers. At se vores idol blive stemplet som en mand, der ikke kan lave musik, støder os meget, da han betyder RIGTIG meget for os alle sammen. Det er svært at forholde sig til, når man ikke er inde i fangruppen.

Justin har været med til at give nogle af os et bedre liv gennem hans musik, og når I så nedgører den på groveste vis, bliver vi vrede og meget kede af det.

Selvfølgelig er det i orden, at I har en mening om albummet og kommer med kritik, men at kalde ham 'børnelokker', og sige at den danske producer Remee kunne gøre det bedre på en weekend, er bestemt ikke den rigtige måde at udtrykke sig på.

Albummet er lavet af en dreng på kun 18 år, som har unge fans, som tager det meget personligt, når der bliver skrevet sådanne ting om vores idol.

Vi beder jer tænke på at der er børn på 11-12 års alderen, som sidder og læser det, I skriver om ham.

Justin har kun været inde i musikbranchen i 4 år, og har stadig meget at lære, men hans fans er helt vilde med hans nye album.

Vi beder jer forstå, at vi ikke finder det i orden, at I udtrykker jeres mening på den måde. Og at sige han stinker fælt er jo den mest barnlige sætning, som længe er set i Ekstra Bladet, og det finder vi afskyeligt, at I skriver om vores idol.

Håber I forstår, hvordan vi har det, og at I tænker jer om en ekstra gang, inden I smider sådanne fordærdelige ord ud.

Selv folk, som ikke er fan af Justin, er villige til at bakke op, da de også finder det stødende, det I skriver.

Med venlig hilsen.

Afstemning

Er Ekstra Bladets anmelder gået over stregen?

Underskriftsindsamling:

Herunder er navnene på de, der har skrevet under på brevet til Ekstra Bladet.

Hvis du støtter op om de unge Beliebers eller har lyst til at sende en kommentar til dem eller Ekstra Bladet, er du velkommen til at skrive en kommentar i vores kommentarfelt nederst i denne artikel.

Rebekka Lillelund Hansen (afsender),Louise Kathrine, Annika Dalby, Mie Andersen, Karoline Porse, Anne Grete Henriksen, Cecilie Damgaard Schlaikjer, Siff Zinde, Julie Hyllested, Simone Andersen, Signe Jensen, Rikke Dalum, Mia Hansen, Melanie Hestbæk Sommer, Casper Søndergaard, Ann-Sofie Nielsen, Louise Taasti, Melika Kazemi, Christoffer Vissing Petersen, Andreas Lillelund Hansen, Anika Matthiesen, Didde Givskov, Hanna Mohr, Amanda Medic, Sarah Stokholm Larsen, Ellen Maagaard, Neel Bernhoff, Cecilie Pedersen, Michala Jensen, Ditte Vendelborg, Rebecca Brønning Andersen, Cecilie Larsen, Jamie Thomsen, Henriette Munk Jensen, Josephine Olesen, Ceilie Berndorf, Jami Sørensen, Kristina Jansen, Michelle Pontoppidan, Mathias Petersen, Klara Holm, Michella Dall, Katrine Bredvig Jensen, Emma Nilsson, Signe Hansen, Enduena Begolli, Cecilie Buch Sørensen, Michelle Hansen, Karina Larsen, Julie Hansen, Adam Fawzi Løndal, Andrea Isaken, Aliya Mohamed, Cæcilia Susott, Louise Larsen, AnnSofie Holme Pedersen, Line Nielsen og Marinela.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik